Jeg blev uddannet som Jordemoder fra Anglia University, England i 1999. Siden har jeg arbejdet i sundhedsvæsenet i London, Herning, Viborg, Skejby og Randers. Jeg har arbejdet som højtuddannet Certificeret Sonograf/Scanningsjordemoder siden 2011, og har derfor mange års erfaring indenfor ultralydsscanning af gravide. Herudover har jeg taget mange kurser og efteruddannelser for at dygtiggøre mig og holde mig ajour i forhold til den nyeste viden indenfor graviditet. Jeg deltager løbende i danske og internationale kurser. Jeg er medlem af Dansk Føtal Medicinsk Selskab, som er en organisation der arbejder med bl.a. fosterdiagnostik.
Derudover blev jeg uddannet Akupunktør i 2001, og har siden da bl.a. hjulpet folk i fertilitetsbehandling samt senere i en graviditet.
HERNING JORDEMODER SCANNINGSKLINIK
Hos Herning Jordemoder Scanningsklinik tilbyder jeg derfor udover scanning af gravide også akupunktur til alle jer der kæmper for at opnå drømmen om jeres ønskebarn. Jeg har mange års erfaring med at hjælpe jer der er i fertilitetsbehandling, både med fertilitetsfremmende akupunktur samt akupunktur for at skabe ro i krop og sjæl. Jeg har tilegnet mig en stor indsigt og forståelse for hvad I gennemgår i løbet af en opslidende fertilitetsproces.
Jeg møder jer altid med den professionalisme, nærvær og ro, som sikrer jer den bedste og tryggeste oplevelse, og jeg sætter altid god tid af til fordybelse og en fortrolig snak. Så har I behov for at dele jeres svære tanker og følelser i forbindelse med fertilitetsbehandlingen, så er dette altid en del af akupunkturen hos mig.
Annonce
0 kommentarer