Det vigtigste for os er, at det ikke må gå ud over Aja. Aja skal ikke kunne mærke, at vi har valgt at gennemgå behandling en gang til. Derfor har vi også valgt, at vi kun vil have tre forsøg. Ikke fordi, at vi ikke rigtig gerne vil have to børn, for det vil vi, men fordi vi bliver nødt til at tænke på Aja. Vi kan ikke gå ind i en boble der hedder projekt baby, og dedikere al vores tid til det, for Aja har brug for sine forældre og hun har brug for vores opmærksomhed og nærvær. Og det skal hun også have.

Derfor gav det mening for os at give os selv den deadline. Men det kan også være skræmmende. For hvis det ikke lykkes, kan vi ende med en følelse af, at det var det. En tom følelse af, at vi så ikke vil få mere en et barn, når det egentlig er vores ønske.

Det er også en fantastik følelse, for det er noget vi rigtig gerne vil. Vi vil rigtig gerne gøre Aja til storesøster. Tanken om, at vi måske allerede i slutningen af i år kan have et barn til og Aja kan have en lillebror eller lillesøster er en helt fantastisk tanke. Men vi prøver også at være realistiske. For bare fordi det lykkedes i første forsøg med Aja, betyder det ikke, at det går lige så hurtigt den her gang. Men vi krydser og tænker positive tanker.

Men uanset hvad, så har vi vores ene mirakel baby, og forhåbentlig melder der sig en til ”snart”.