Projekt baby nummer 2

Blog opslag

Skrevet af UdenBaby

10 maj, 2017

I foråret 2014 besluttede vi at det var tid til at forsøge at få en lillebrøster.

Det passede perfekt med min uddannelse til pædagog, som sluttede i januar. Og vi vidste jo fra tidligere at vi havde nemt ved at blive gravide.. Denne gang havde jeg ikke været på p-piller, og min cyklus var lidt en by i Rusland. Men sådan havde det nu altid været, og da jeg var teenager havde min læge luftet ideen om PCOS, netop fordi min cyklus var uregelmæssig. Jeg tænkte dog ikke så meget over det, for vi havde jo sådan set allerede én lækker unge, så hvorfor skulle vi ikke kunne få flere?

Men måned efter måned gik, med mange falske symptomer uden skyggen af to streger på testene. Så i december 2014, blev jeg henvist til en gynækolog, som scannede mig, tog blodprøver og konkluderede at jeg har PCOS. Jeg vidste det jo godt… Men det var ikke særligt rart at ligge dér med benene i stigbøjler, og se den ene lille lysende perle efter den anden på mine æggestokke.

Jeg fik at vide at jeg med stor sandsynlighed ikke ville kunne blive naturligt gravid igen.. For p-pillerne havde sat mit system i dvale dengang i 2012. Og da jeg så stoppede vågnede æggestokkene op, og producerede måske det eneste æg jeg nogensinde har produceret. Og det blev til vores lille søn. Et sandt mirakel!

Gynækologen nævnte også, at et vægttab måske kunne gavne. Min mand var også blevet testet, og der var alt heldigvis i fineste orden. Slukøret gik vi derfra, med kostråd fra KISS-kosten.. Jeg var midt i min bachelor-skrivning og kunne overhovedet ikke overskue at skulle i gang med vægttab. Desuden blev jeg også ramt af en led omgang lungebetændelse, så mit fokus var mest bare at jeg altså skulle overleve og få afleveret min opgave til tiden.

Det fik jeg heldigvis også, og i januar 2015 kunne jeg kalde mig for pædagog. Og nu måtte den baby da snart være på vej, tænkte jeg.. Jeg var fyldt med gåpåmod og tog vægttabet meget seriøst. Det lykkedes også at tabe 5 kg. Men så gik alting i stå.

Arbejdsløsheden ramte mig som en knytnæve lige i ansigtet og jeg kunne ingenting overskue. Jeg blev vraget til en fast stilling, et sted hvor jeg ellers havde været vikar.. Det kunne min selvtillid ikke bære. Så jeg tog selvfølgelig alle kiloene på igen. Meget typisk for en PCOS-pige som mig. For en af de største gener for mig, er insulinresistens. Jeg tager hurtigt på, men har enormt svært ved at tabe mig igen.

Og med arbejdsløshed i bagagen, blev jeg bare helt opgivende. Det var sindssygt hårdt at være i, og det tærede rigtig meget på vores forhold. Vi forsøgte dog at se lyst på fremtiden, og havde stadig håb om at blive en familie på 4..

2 Kommentarer

  1. Kate

    Lider ikke af PCOS, men mange tilfældigheder har gjort, at vi nu også kæmper for nr. 2 på tredje år. På trods af, at vi har en øko søn fra 2013, som blev til efter 2 mdr. Det rammer hårdt, når man bare har taget forgivet, at det selvfølgelig også ville blive nemt.

    Svar
    • UdenBaby

      Ja, for mig var det ihvertfald et slag i ansigtet – vi havde været ret forsigtige og påpasselige med at beskytte os indtil vi besluttede os for at nu skulle det være. Og jeg tænkte jo at jeg ville blive gravid bare af at kigge på min mand, ligesom første gang. Dengang havde jeg rigtig svært ved at acceptere det og syntes det var enormt uretfærdigt. Men nu er jeg bare glad for det gik så nemt første gang. Det er en hård prøvelse for parforholdet at være barnløse, men fordi vi jo allerede har stået i nogle andre udfordrede situationer, tænker jeg at vi står stærkere. Jeg krydser fingre for at det lykkes for jer meget snart og sender en hel bunke babystøv i din retning!

      Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Relateret indlæg…

Behandlingstilbudkalender

No event found!