Projekt baby 

Blog opslag

Skrevet af Icsibarn

16 maj, 2020

For omkring tre år siden besluttede vi os for at forsøge at få et barn. Her begyndte projekt baby.

Jeg stoppede på mine minipiller og begyndte med en masse forskellige vitaminpiller. Det hele virkede meget spændende, nærmest som en drøm der gik i opfyldelse.

Her tre år efter er vores håb om barn næsten forsvundet, da der intet er sket.

Vi besluttede os derfor for at tage en tur til lægen for at blive undersøgt.

Jeg fik foretaget en masse prøver, alle var fine og jeg fejler umiddelbart ingenting (nogen ville mene noget andet 😅😅).

Min mand afleverede ugen efter en sædprøve, og vente tiden på svarene var lang. Jeg nåede at vende alle mulighederne inde i hovedet.

“Det hele ser fint ud, der er ingenting at se” – hvilket ville betyde vi bare skulle fortsætte med at være utålmodige og nærmest opgive, da der ingen forklaring er.

Eller svaret kunne være,
-“Det ser ikke godt ud, du kan ikke få børn” – Denne sætning er den sætning der har kørt i hovedet lige siden han afleverede prøven. Tænk hvis vi slet ikke kan få opfyldt vores drøm om at få vores eget barn.

Jeg blev ved med at fortælle min mand flere gange efter han havde afleveret prøven, at hvis det var tilfældet at han ikke kunne lave børn, ville jeg aldrig forlade ham.

Jeg vil hellere leve resten af mit liv uden børn (selvom dette er vores begges store ønske) end at leve resten af mit liv med en anden, bare for at få børn.

Svarerne er netop kommet.

Den gode nyhed er, at der er liv.

Dog er der nedsat sædkvalitet samt bevægelse.

Dermed sagt vi skal i fertilitetsbehandling, og chancen for at få en barn med manden i mit liv er sandsynlig.

Svarende var så lettende. Men samtidigt blev jeg skræmt og rørt!

Rørt over det hele kan og skal også nok lykkedes (de er så skide dygtige til at hjælpe i fertilitetsbehandling) Men jeg blev så skræmt over hvad vi skal til og i gang med. Tankerne kører rundt! Tankerne om jeg kan klare det. Kan vi klare det.

Men jeg er ikke i tvivl!

Alt vi har været i gennem de sidste 3 år så kan vi også klare det her!

Med disse indlæg vil jeg hjælpe mig af med mine tanker, samtidigt med jeg evt. kan hjælpe andre der står i samme situation, da jeg selv føler dette er et følsomt emne man ikke helt ved hvem man skal snakke med det om og hvad man skal sige til folk.

Tak fordi i læste med, i de næste indlæg vil jeg komme mere ind på mine tanker og følelser omkring det med at skulle i fertilitetsbehandling.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relateret indlæg…

12. gang må da være lykkens gang!?

12. gang må da være lykkens gang!?

Over en måneds benhårdt arbejde har resulteret i ét skud i bøssen. Det virker så uretfærdigt, men det er jo efterhånden det overordnede tema i alt dette. Det er ægoplægning nummer 12 for vores vedkommende. Jeg kniber en tåre ved tanken om, at vi 11 gange før har siddet i samme situation, fulde af håb – men stadig ikke har fået vores barn.

læs mere

Behandlingstilbudkalender

No event found!