Skrevet af: Anna Sofie Larsen, speciale fra psykologistudiet. 2023

Ufrivillig barnløshed i et psykologisk perspektiv

I foråret 2023 skrev jeg mit afsluttende speciale på psykologistudiet. Det var en stor opgave, og jeg brugte derfor meget tid på at overveje, hvilket emne jeg ville dykke ned i før processen begyndte. Det var vigtigt for mig, at emnet var relevant både i en psykologisk ramme, men jeg ville også gerne arbejde med noget, som var aktuelt og vigtigt for mange mennesker i samfundet.

Emnet ufrivillig barnløshed virkede utroligt interessant og vigtigt, og jeg fandt hurtigt ud af, at der kunne være mulighed for at bidrage med viden, som nogle måske kunne opleve, at de manglede. Jeg lagde mærke til, at mange kvinder og par, der udtalte sig i medier og litteratur om at være ufrivilligt barnløse savner et fokus på de psykologiske perspektiver af denne belastende livssituation. I en specialeskrivningsproces er det væsentligt at indsnævre emneområde og målgruppe i et omfang, der tillader at kunne gå i dybden på et tilstrækkeligt akademisk niveau. Derfor valgte jeg at fokusere på kvinders oplevelse af ufrivillig barnløshed i en anerkendelse af, at kvindens og mandens perspektiver kan være forskellige, og at det ikke ville være muligt at behandle begge perspektiver grundigt nok med den tid jeg havde til rådighed til specialet. Mandens perspektiv på de psykologiske aspekter af ufrivillig barnløshed er enormt vigtige at få belyst og international forskning efterspørger faktisk netop mere viden herom.

Mit speciale tager udgangspunkt i en interviewundersøgelse af tre kvinder, som alle er ufrivilligt barnløse. Jeg valgte derudover et eksistentielt teoretisk fokus, hvor tilstanden som ufrivilligt barnløs betragtes som en livskrise. I den eksistentielle psykologi stilles nogle af livets allerstørste spørgsmål og temaer som liv, død, frihed og kontrol var derfor nogle, som jeg arbejdede med sammen med resultaterne af interviewundersøgelsen – alt sammen i et forsøg på at forstå oplevelsen af at være ufrivilligt barnløs kvinde bedre, for på den måde som psykolog at være klædt bedre på til at møde mennesker, som står i denne situation, samt for at skabe mere viden, som andre ufrivilligt barnløse kvinder måske kan opleve sig genkendt og forstået i.

Med specialet ønskede jeg at undersøge hvilke typer af kriseoplevelser, der gør sig gældende, når man er ufrivilligt barnløs. Derudover ønskede jeg at undersøge, hvordan mening opleves mere generelt i livet som ufrivilligt barnløs.

Jeg anvendte en psykologisk kriseteori af psykologiprofessor Bo Jacobsen, der arbejder med oplevelserne af krise i tre kategorier: krisen som tab, krisen som modgang og krisen som eksistentiel åbning. Jeg fandt ud af, at alle disse tre krisedimensioner alle kan være repræsenteret i oplevelsen af ufrivillig barnløshed:

Når oplevelsen af ufrivillig barnløshed som krise behandles med fokus på tab, er det for mange ufrivilligt barnløse kvinder forbundet med en oplevelse af meget konkrete og håndgribelige tab i forbindelse med graviditetstab og ufrivillig abort. Ufrivillig barnløshed hænger derudover også ofte sammen med en oplevelse af at miste mere ukonkrete eller abstrakte elementer i livet. Nogle oplever, at deres relationer til deres omgangskreds, venner eller familie forandres, måske forårsaget af berøringsangst til emnet om ufrivillig barnløshed. Andre oplever, at det er vanskeligt at opretholde en god relation til mennesker i deres liv, som bliver gravide og forældre på grund af de mange bekymringer, som man selv bærer på. Måske forandres relationen internt i parret, som oplever ufrivillig barnløshed, fordi projektet om at opnå en graviditet bliver altopslugende og de gode kvaliteter, som parrets relation ellers indeholder synes mindre betydningsfulde end før. I denne proces kan nogle kvinder også opleve en følelse af at miste sig selv, fordi alt handler om cyklus, fertilitet og tests. Disse udfordringer kan desuden bevirke, at kvinder oplever et tab af mening i deres liv mere generelt set. For mange opleves det enormt meningsfuldt at stifte familie og ofte er rollen som mor én som man har set frem til i mange år og gjort sig forestillinger om, hvordan ville være. Konfrontationen med at denne drøm måske ikke indfries, kan derfor ledsages af et oplevet meningstab.

Arbejdet med ufrivillig barnløshed som modgang kan måske virke forvirrende, for selvfølgelig vil ufrivillig barnløshed opleves som modgang ligesom kriser i livet i øvrigt ofte vil. Jeg ville gerne bruge teorien om krise som modgang på en måde, der kunne eksemplificere, hvilke forskellige typer af modgang, der kendetegner oplevelsen af ufrivillig barnløshed som krise. Det fremgik af resultaterne at fertilitetsbehandling, som mange ufrivilligt barnløse kvinder oplever udgør en stor del af den modgang der kendetegner ufrivillig barnløshed. Det har mange grunde. Fertilitetsbehandling opleves for mange både fysisk, psykisk og socialt belastende, og for mange får behandlingen konsekvenser for, hvad man ellers kan magte i sit liv, hvad angår sociale aktiviteter, arbejde og fritidsinteresser.

Den sidste krisedimension: krisen som eksistentiel åbning er også en del af den eksistentielt psykologiske teori, som er anvendt i specialet. Teorien handler om, at menneskelivets kriser foruden smerten rummer et potentiale til, at mennesket kan vokse og få adgang til nogle indsigter i livet, som man ikke havde før. Dette skal ikke forstås som et quick-fix eller en løsning på den smerte som ufrivillig barnløshed er ledsaget af. Alligevel fremgik det af specialets resultater, at nogle kvinder oplever at tænke nogle større tanker end før om deres liv mere generelt, når de rammes af ufrivillig barnløshed. Mødet med en gennemgribende livskrise kan få en til at stille nogle spørgsmål, som man måske ikke havde overvejet før – for eksempel: Hvis jeg ikke lykkes med at blive mor, hvad kan så bringe mit liv mening? Arbejder jeg med det rigtige? Hvordan finder jeg tilbage til mig selv?

Viden om de psykologiske aspekter af ufrivillig barnløshed er for mig at se enormt væsentlige, da statistik desværre peger på, at flere og flere par oplever udfordringer med fertilitet af forskellige årsager. Denne udvikling øger samtidig sandsynligheden for, at psykologer vil møde et stigende antal mennesker, som er berørt af denne udfordring, og derfor er det vigtigt som psykolog at forsøge at nærme sig en forståelse af nogle af de problematikker som ufrivillig barnløshed kan være ledsaget af.

Resultaterne fra specialets undersøgelse peger på, at det er meget vigtigt som psykolog i mødet med ufrivilligt barnløse kvinder at være opmærksom på en helhedsorienteret forståelse af de udfordringer som ufrivillig barnløshed rummer, det vil sige både de psykiske, fysiske, sociale og også eksistentielle problematikker – for netop de store eksistentielle spørgsmål har faktisk en plads i oplevelsen af ufrivillig barnløshed. Derudover har mange kvinder glæde af at dele deres oplevelser i fællesskaber med andre ufrivilligt barnløse kvinder, fordi de genkender oplevelsen på en anden måde end de fleste andre gør.