Så fik vi gåsehud på hjertet…

Blog opslag

Skrevet af Ditte Marie

8 maj, 2019

Af en eller anden årsag har det her indlæg været sværere at skrive end de andre….JEG ER GRAVID!

Jeg fik lagt et fryseæg op d. 12/03. Samme dag var jeg hos en alternativ behandler / akupunktør, som gennemgik en masse farveterapi, akupunktur mm på min krop for at hjælpe den på vej til at modtage og holde på ægget. Det var en rigtigt god oplevelse og kan sagtens anbefales. Min mand var med, hvilket var rart for os begge. Så kunne han føle sig endnu mere involveret i det hele.
Derefter rog vi ind til byen, for at spise brunch og hygge os inden æo. Kl. 13.10 stod vi i det velkendte rum på klinikken og var klar. Lægen Merete (som er fantastisk sød!) gjorde sit arbejde til perfektion. Hun er altid sød og smilende – det er så dejligt!

Vi tog hjem. Jeg havde fri og manden tog på job. Jeg havde aftalt en deltidssygemelding i 14 dage fra min arbejde, da jeg har et stressende arbejde og ikke ville overbelaste min krop og hjælpe den på bedst mulige vis til at holde på vores lille æg.

Det var rart at kunne slappe af og nyde at ruge. Allerede 3+3 blev jeg utålmodig og tog en test – velvidende at den helt sikkert ville være negativ, fordi det jo er alt for tudligt. Men jeg havde haft kvalme og mens.smerter dagen før. Så jeg følte bare, jeg var nødt til det. Så jeg bød testmonstret velkommen og tog en test… ventede 5 minutter. Ingenting. Smed den ud. Tog den alligevel op 15 min. senere. (Jeg havde jo sagt hej til testmonstret) POSITIV. Jeg var ved at tisse i bukserne af glæde og forvirring. Den gælder jo ikke efter tid. Men hvorfor skulle den kunne blive positiv efter tid uden HCG? Ej, stop så. Slå koldt vand i blodet. Tog en igen dagen efter. Positiv inden for tid. Klarede ‘strakt arm’-testen, men var svag. Ventede derfor til 4+0: Positiv på 2 minutter! Wuhuu! Igen 4+1: Positiv på 7 sek. What! Nu kunne jeg tro på det. Alle de her tests, anede min mand intet om. Så jeg gik i føtex og købte en body i str. 56. Kom den i en fin pose sammen med testen og gav ham den om eftermiddagen. Aldrig før har min mand været mundlam. Men det var han nu. I 5 minutter… indtil han hoppede op og ned i et udbrud af “Jeg skal være Far! Er det løgn?! Er det rigtigt?!”
Den aften spiste vi tapas og hyggede til en god film. Dagen efter var der bp. Kl. 10.00.
Kl. 12.00, da resultatet gerne skulle være på sundhed.dk tjekkede jeg… hjemmesiden fejlede. Åååh nej! Det kan mit testmonster slet ikke klare. Så jeg gik en tur. En lang tur. Og jeg shoppede.
Klinikken ringede ca. kl. 14.00. Jeg forventede en glædesreaktion fra sygeplejersken, sådan som alle skriver om.. men blev lidt skuffet, da jeg først skulle bekræfte mit navn og CPR nr. Ha ha. Men så kom den: “Tillykke, du er gravid!” Jeg følte en kæmpe overraskelse, selvom jeg jo havde taget rigeligt med positive tests. Det var fedt. Mit HCG tal var på 297. Og de ville derfor ikke se mig ril wn opfølgende blodprøve, men til en scanning 7+2.
Scanningen var rar og udført at søde Merete. En lille malerklat lå der med det fineste bankende hjerte.
Vi blev afsluttet fra klinikken og sendt ud i “den virkelige verden”. Skræmmende, men positivt.

I ugerne efter havde jeg kvalme og forbandede bondemanden, som spredte gylle på markerne omkring vores hus.
Min lægetid gik fint og han var tilfreds med symptomerne, vægten og det hele. Jeg fik den eftertragtede gule konvolut med hjem. Yes mand!

Jeg bestilte en scanning på privatklinii den dag kvalmen forsvandt. Jeg følte en pludselig bekymring og nedslåethed. Det var det. Slut prut. Den lever ikke længere…
3 dage senere var det scanningstid.

Wauw. 3 cm sprællevende bebs i min mave. Og en abortrisiko mindsket med 95% pga det fine hjerteslag helt fra 7+2.
Blev sat en dag frem. For vores Blopper vil frem i verden og vokser hurtigt!
Den vinkede, sparkede og hoppede rundt i min mave.
Jordemoderen var fantastisk, forstående og forklarende. Det var alt i alt en vidunderlig oplevelse at blive taget i hånden og førr igennem den scanning, som jeg havde frygtet så meget.

Da jeg lå der, vidste jeg, at de 2,5 år vi har forsøgt, har været det hele værd!

I maj har vi tid til nakkefoldsscanning

Og i juni skal vi mødes vores jordemoder første gang.
Der skal vel være en morale i dette (forhåbentligt) sidste indlæg indtil barn nr. 2 skal laves…Selvom livet er hårdt og ikke altid på din side, så husk: Lige så snart det sker er hele verden glemt – alle sprøjterne, pillerne, scanningerne, ægudtagningerne, de negative tests, bio’erne og alt andet, er glemt for en stund. Alle bumpene på vejen er blot på vejen og dem kan man køre over.
Det er det største øjeblik og det er derfor, man skal blive ved med at kæmpe, selvom det er hårdt og ikke altid rart.Det har været den hårdeste og vildeste periode i vores liv. Vi har oplevet nedtursdage, som man slet ikke troede man kunne have. Vi har grædt, grint og følt smerten sammen. Men vi er kommet tættere på hinanden og kender nu hinanden ind og ud. Hvis vi kan gå igennem det her sammen.
Så kan vi alting sammen!

Længe leve livet og kærligheden.

“Når man ser de to streger, der viser, at man er gravid… så får man gåsehud på hjertet” – citat Hella Joof

1 Kommentar

  1. Lene

    Da jeg så der var opslag fra dig tænkte jeg åhhhh hvor fint❤️ har fulgt jeres rejse fra starten. Hvor er det bare fantastisk 🙂 kæmpe stort tillykke.

    Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Relateret indlæg…

Ventetiden er over

Ventetiden er over

Svaret kom to dage før juleaften. En opringning flere timer før ventet. En opringning der vil...

læs mere
Angst og frihed

Angst og frihed

Jeg står i min første graviditet siden jeg gik i fødsel 19+5. Jeg er nu 18+4 og det fylder, at jeg...

læs mere

Behandlingstilbudkalender

No event found!