Lige et lille surt opstød fra mig – bare fordi at jeg er træt af det hele…

Endnu en bekendt offentliggjorde graviditet på de sociale medier. Det er så svært. De sidste mange år har været slemme i forhold til bekendte og venners graviditeter. Jeg er nået til det punkt hvor at en del af mine venner og bekendte nu venter deres 2. eller 3. barn, og vi så står tilbage og bare brændende ønsker os 1! Et enkelt lille barn, i hvert fald til at starte med. Jeg har altid ønsket mig 2 eller 3 børn, men så småt som alle omkring bliver gravide med nr. 1, 2 eller 3, syntes jeg at det hele bare er noget møg! Hold nu op hvor er jeg blevet negativ efterhånden…  Jeg prøver hele tiden at være positiv på andre venner og bekendtes vegne, når de bliver gravide – og så lige tilføjer, at det skete i første hug – men hold nu op, hvor er det hårdt! De lykønskninger man giver er selvfølgelig oprigtige, men når man inderst inde egentlig bare tænker dumme dig, hvorfor er det ik’ mig? – så føler jeg mig pludselig som et dårligt menneske. Jeg er træt af at være ked af det, træt af at føle mig som et dårligt menneske og træt af at føle at vi ikke kan starte vores egen lille familie sammen…

Jeg er så ked af det hele tiden og kan snart ikke holde ud bare at tage i centret for at handle. Når man gang på gang ser glade forældre med deres små børn! Selv når Martin og jeg er nede og handle i den såkaldte ”ulvetime”, og man ser trætte børn, som giver deres forældre besvær, smiler jeg til Martin og bliver enig med ham om, at vi ville ønske at det var os der stod med opgivende arme over at have en træt og møgumulig unge – jeg ønsker mig det noget så højt! Det kan selvfølgelig være at jeg ikke syntes at det er så sjovt, når jeg så endelig står med en umulig unge – men det vil jeg med glæde tage med 😉