Skal vi fortælle det til nogen? Hvis ja, til hvem?

Det er meget individuelt. Der findes ikke noget rigtigt eller forkert svar her. Mit bedste råd er, at I skal følge jeres hjerter og fortælle det til dem der giver mening for jer, og gøre det i det tempo der føles rigtigt. Mærk også efter hvor meget I har lyst til at dele.

Da det gik op for os at vi skulle have hjælp til at opnå en graviditet, havde vi det virkelig træls med at fortælle det til nogen. Netop fordi vi havde den her drøm om, at vi pludselig en dag skulle breake en fantastisk nyhed om, at vores forældre skal være bedsteforældre, søskende skal være moster og farbror, farmor skal være oldemor osv. Uden at nogen havde set det komme. Men som en tæt veninde sagde til mig, så skal vi huske at dem der ved at vi er i fertilitetsbehandling bare bliver endnu mere glade og overraskede den dag det forhåbentlig lykkes, netop fordi de ved hvor meget vi har kæmpet. Så til alle jer der ikke siger noget af samme årsag, så skal dette ikke være grunden. I kan stadig overraske, selvom folk ved at I kæmper en hård kamp.

I starten af vores foreløbige 3,5 år lange fertilitetsforløb, da vi forsøgte at opnå en naturlig graviditet selv, holdt vi det hemmeligt for alle. Vi fortalte det først til den nærmeste familie og ganske få tætte venner, da vi startede inseminationen (IUI). Det gjorde vi udelukkende fordi, at jeg inden den første insemination skulle have foretaget en kikkertoperationsundersøgelse. Her blev vi nemlig nødt til at inddrage min mor, som skulle være ved min side ved opvågningen efter den fulde narkose.

Da vores 3 inseminationsforsøg (IUI) i det offentlige var brugte, uden held, blev vi henvist til reagensglasbehandling (IVF). Her valgte vi at fortælle min chef og nærmeste kollegaer det, da vi vidste at det ville blive umuligt for mig at holde hemmeligt på arbejdet mere.

For 5 måneder siden valgte jeg at gå lidt mere ”offentligt” med det på de sociale medier, fordi jeg bl.a. ønskede at være med til at bryde tabuet her på Fertilitetsliv.dk. I dag er det derfor ikke hemmeligt mere at vi er i fertilitetsbehandling, men vi har erfaret at folk ikke behøver at vide alle detaljer. For selvom det har været en lettelse at familie, venner og arbejdsplads vidste det, følte vi det også som et pres at de fx vidste hvornår vi var til ægudtagning, ægoplægning osv. Vi har derfor valgt at de mere private detaljer fremover holdes for os selv, så vi bedre kan finde ro til at være i det. Vi ved også at den første tid i en graviditet kan være en sårbar periode, og den vil vi gerne have for os selv når den tid forhåbentlig kommer, og først fortælle det når vi er klar til det.

Vigtigt at tale om det

Det er så vigtigt at tale om vores svære og forbudte tanker og følelser, så vi ikke går alene med dem, og dermed isolerer os mere og mere. Det var nemlig hvad der skete for mig. Jeg ønsker ikke for nogen af jer, at I skal ryge så langt ned i det sorte hul som jeg gjorde. Derfor kan jeg ikke sige det tydeligt nok – TAL OM DET, SIG DET HØJT og hjælp med at BRYDE TABUET. I er absolut ikke alene, og det vil I finde ud af når I begynder at åbne op.

Dermed ikke sagt at I ligefrem behøver at gå offentligt med det på de sociale medier osv. som jeg gør her. Det vigtigste er bare, at I italesætter den store sorg som I gennemgår.

Hvem I taler med, er ikke så afgørende. Det kan være en tæt veninde/ven, familie, andre ligesindede ufrivillige barnløse, psykolog, coach eller anden form for terapeut/sundhedsfaglig person. Det vigtigste er bare at få snakket om alt det der fylder negativt i jeres liv. Det hjælper jer til at lære at rumme alle jeres svære tanker og frustrationer. Jeg har oplevet en heling i sig selv bare ved at sige det højt. For hver gang jeg fortæller vores fertilitetshistorie, både skriftligt eller mundtligt, så bliver det lidt nemmere for mig at være i det.

Jeg følte det som en kæmpe lettelse at få det sagt højt, både fordi at jeg ikke længere skulle leve et dobbeltliv, og fordi jeg pludselig mærkede en kæmpe støtte fra alle sider. Pludselig var jeg ikke alene.

Det er selvfølgelig også ekstremt vigtigt at tale med jeres eventuelle partnere. I skal give plads til hinandens forskelligheder, især hvad angår tanker og følelser, for I kan have vidt forskellige opfattelser af selve den fertilitetsbehandling som I gennemgår. Husk at stå sammen i en hård tid.