Musik, øl og kærlighed i luften

Lars og jeg møder hinanden, igennem en fællesven, til en festival i september 2012. Lars var 23 år og jeg var 22 år. Vi havde faktisk mødt hinanden før, men der var han kærester med en fra min parallelklasse, og jeg havde nok ikke tænkt, at den mand senere skulle blive min ægtemand.
Men, et par år senere, mødes vi så igen. Nu er vi begge singler og har en hyggelig weekend sammen. Jeg skriver efterfølgende til Lars og tre måneder senere er vi kærester. Vi flytter sammen og nyder ungdommen med fest og farver.

Men så kom storken, troede vi.

Som årerne går begynder vores venner, at blive gift og få børn, min lillebror og hans kæreste følger trop og får en dejlig pige i september 2016. Nu begynder folk for alvor med spørgsmålet: ”Skal I ikk’ også snart have nogen børn?” – og jo, det skal vi da. Så Lars og jeg beslutter, nu skal det sgu være!

Vi er begge ud af familier med god frugtbarhed, flere i vores omgangskreds har blot skulle gøre det en enkelt gang eller to, for det er lykkes for dem. Vi er derfor meget forventningsfulde omkring det hele og tænker, at det her, det klarer vi hurtigt. I november 2017 kommer hormonspiralen ud, også skal der gøres lagengymnastik, så storken kan komme!

Men, storker har ligesom glemt os på dens tur…

Men folk glemmer sjovt nok ikke spørgsmålet: ”Skal I ikk’ også snart have nogen børn? ”

Tiden går, vinter bliver til forår, forår bliver til sommer, sommer bliver til efterår og efterår bliver til vinter.

Jeg bliver testet for PCO, men der er ingen forklaring på, hvorfor storker ikke dukker op.

Den 2. januar 2019, kan jeg ikke forstå den forsinkede menstruation, kan blive ved med, at være forsinket. Så tager jeg en test, som så mange gange før, men hey vent der er to streger! Og storker kunne endelig melde sin ankomst i start september. Glæden får dog en ende, en regnfuld februar aften begynder jeg, at bløde.

Vi mister det lille vidunder, vi havde set frem til.

Indkaldes til Skive Fertilitetsklinik

Så er det forfra, med det hele. Ægløsningstest, planlæg sex, negativ graviditetstest og alting.
Efter et halv år går jeg til lægen, nu kan det simpelthen være nok, nu må nogen altså hjælpe os. Min læge er sød, og sætter en masse ting i gang, med test af det ene og det andet.

Vi blev indkaldt til Skive Fertilitetsklinik kl. 8.00 en tirsdag morgen.  Vi var begge spændte da vi kommer, og spændt på resultaterne fra vores teste.
Dygtige og meget søde læge Thor snakker med os, om vores testresultater. Mine tal er faktisk fine nok, og der er som sådan ikke noget at se. Lars tal til gengæld er ikke helt gode. Lars’ sædkvalitet er nedsat. Det tror jeg ikke helt nogen af os havde forventet og jeg er helt ærligt lidt forvirret over det hele. For i min verden, var det mig der var problemet, for jeg er overvægtig. Ikke sådan I ved, jeg vejer små 5 kg for meget, men jeg har en BMI på 35,55 – som er svært overvægtigt.
Læge Thor siger, at før de kan hjælpe os, skal jeg tabe mig 12 kg. Jeg havde tabt mig små 5 kg inden mødet, men dette var jo så desværre ikke helt nok. Vi fik en god snak om det og jeg bliver tilknyttet deres sygeplejersker, som skal hjælpe mig, med mit vægttab.
Så skulle vi jo hører, hvad klinikken anbefalede os. Det blev IVF – behandling, med hormonsprøjter, æggeudtagning, befrugtning af sæd og hele molevitten. Her blev jeg så bare nødt til, at gøre det eneste rigtige i denne situation, nemlig at give mig til at græde! Tårerne løb ned af mine kinder, mens jeg sad der, ved siden af min elskede mand og overfor læge Thor. Det hele var pludselig meget uoverskueligt og slet ikke sådan et nemt projekt, som jeg havde forstillet mig.

Tak for lort univers

Pludselig er vores ønske om en baby, blevet et KÆMPE projekt, som inkluder vægttab, hormonsprøjter, æggeudtagning, befrugtning og alt mulig andet! Jeg føler mig, hånden på hjertet så pisse uretfærdigt behandlet af universet. Jamen come on! Alle andre får babyer som om, de aldrig har lavet andet? Hvad sker der lige her?!
Jeg græd i tre dage over det, jeg var sur på HELE verden og det hele, men nu det slut. Nu rejser Lars og jeg os sammen, og kæmper i fællesskab for denne rejse, der forhåbentlig ender med en perfekt lille baby, og den rejse vil jeg fortælle jer meget mere om, her på bloggen.