Skal jeg have ÆO?

Blog opslag

Skrevet af Fertilitetsparret

25 aug, 2020

Efter ÆU lå jeg derhjemme og fik slappet lidt af på sofaen. Jeg kunne heller ikke meget andet end at holde mig i ro. Jeg blærede mig overfor M over, at jeg i det mindste ikke blødte, som man ellers godt kunne have risikeret. Klinikken havde anbefalet, at bruge en varmepude, hvis jeg følte behov for det, da det kunne være rart i forhold til de smerter, der kunne være forbundet med ÆU. Dette kunne jeg så slet ikke holde ud og følte smerterne tog til, hvis der kom varme på. Jeg nåede kun at være hjemme i ca. to timer, så fik jeg kvalme og måtte gå ud på toilettet, i frygt for at kaste op.

Derude sad jeg og fik koldsved, blev svimmel, og klam over hele kroppen og måtte få M til at ringe til akutnummeret.. Her synes de, at vi skulle komme en tur tilbage til sygehuset, hvor jeg blev scannet og så kunne de ellers se, at jeg havde fået blod inde i bughulen. Jeg syntes også smerten mindede lidt om dengang, hvor min æggeleder sprang, dog ikke så kraftfuld en smerte, men kunne sagtens mærke, at der var noget helt galt derinde.

Jeg blev derfor indlagt med en indre blødning fra venstre side, hvor man ellers skulle have troet, at det ville komme fra højre, efter mit lille spjæt under ÆU. Jeg blev observeret og så fik jeg noget morfin, så jeg kunne blive smertedækket. Jeg fik først i pille form som ikke virkede synderligt meget og til natten fik jeg smertestillende i drop, hvor jeg endelig, kunne mærke en virkning, så jeg kunne få slappet af i kroppen, slippe spændingerne og få noget søvn. Sikke en hård dag.

Næste morgen var smerterne lige så stille begyndt at aftage. Jeg kunne nu smertedækkes med Ibuprofen og på en scanning kunne der ses, at blødningen heldigvis var stoppet af sig selv, så jeg undgik, at skulle åbnes op, for at en læge, kunne komme ind og få stoppet blødningen. Der følte jeg mig godt nok heldig, og samtidig sad jeg også med tanker om, og en følelse af, at alt der har med graviditet og mit underliv at gøre, det skal bare ikke gå nemt for mig. Jeg startede op på Crinone, da der den 25. februar skulle tages stilling til, om jeg skulle have lagt et friskt æg tilbage. Efter den lede ÆU, var mit underliv ømt og havde egentlig sat mig for, at efter min dårlige oplevelse, ville jeg nok skulle vente, til næste cyklus med ægoplægning (ÆO).

Dagen kom, hvor jeg fik status af vide omkring vores 15 æg. 9 æg var blevet befrugtet og 6 æg havde udviklet sig super flot og så var der kasseret et lidt langsomt udviklet æg. Karakter status på de 7 æg blev derfor: 4 x AA æg, 2 x AB æg og så det destruerede æg med en CC karakter. Det var jo en dejlig nyhed, så var der i det mindste æg nok til et halvt års forsøg, så jeg ikke foreløbig, skulle bekymre mig om en ny ÆU, som jeg håber jeg aldrig nogensinde skal opleve igen. Jeg fortalte lægen om min oplevelse og indlæggelse, hvilket ikke virkede til at bekymre hende, så der blev gjort klar til ÆO.

Jeg var jo grøn og helt uvidende, så jeg tænkte, okay, herligt, jamen så prøver vi. Lægen ved jo bedst, så hvis hun ikke er bekymret, så er jeg heller ikke. Man er jo også lidt utålmodig i denne verden, for der går hurtigt en masse tid for at komme til den næste cyklus.. Dog ville jeg ønske, at jeg havde haft evnerne til at se ud i fremtiden, for så havde jeg med glæde ventet til næste cyklus..

Læs med i næste blogindlæg..

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Relateret indlæg…

12. gang må da være lykkens gang!?

12. gang må da være lykkens gang!?

Over en måneds benhårdt arbejde har resulteret i ét skud i bøssen. Det virker så uretfærdigt, men det er jo efterhånden det overordnede tema i alt dette. Det er ægoplægning nummer 12 for vores vedkommende. Jeg kniber en tåre ved tanken om, at vi 11 gange før har siddet i samme situation, fulde af håb – men stadig ikke har fået vores barn.

læs mere

Behandlingstilbudkalender

No event found!