Jeg vidste nok godt, at det ville komme men så alligevel ved jeg ikke hvordan jeg skal reagere. En af min tætteste veninder, som faktisk også er min svigerinde, fortalte at hun er gravid og skal føde til september.
Normalt er jeg den veninde som virkelig glæder mig på andres vegne og virkelig syntes at de fortjener alt de vil have her i livet – hermed ikke ment, at jeg ikke gør det længere eller ikke mener hun fortjener denne graviditet, for det gør hun helt bestemt.
Men når der er noget man så gerne vil have og det så lykkes for andre, så tæt på en – den er altså hård.
Min veninde som er så heldig, at være blevet gravid står mig som nævnt meget nær, og jeg har involveret hende lige fra begyndelsen i vores projekt. Hun har og er stadig meget støttende og håber på det bedste for os. Men derfor syntes jeg nogen gange, at det virkelig er hårdt. Jeg vil gerne være den bedste veninde og interesse mig for hendes graviditet, og være den bedste tante for barnet når den tid kommer – men at stå på sidelinjen og være hende som ikke bare lige kan blive gravid, også høre om hendes graviditet og planlægning. Det får tit tanken frem om jeg skal smile eller græde? For hvad gør man? Hvordan er man den gode veninde samtidig med man selv kæmper? Hvor går grænsen og hvornår kan man tillade sig og sige fra?
Jeg er ikke i tvivl om at vores venner og familie omkring os tror på os og det her baby projekt, og kun ønsker os det bedste i fertilitetsverden – men på den anden side så tror jeg nogen gange de glemmer hvad vi står i og hvilke følelser vi har. Når samtlige familiesammenkomster handler om baby og min venindes/svigerindes graviditet, så har man virkelig lyst til at trække stikket og melde sig ud af familien bare for en stund.
Heldigvis er min kæreste er så god støtte og en person som ser positivt på det hele og han forstår virkelig at få mig til, at glemme følelsen af at jeg er ’’forkert’’. Jeg sætter så stor pris på ham og er glad for, at det netop er ham jeg skal gå det her igennem med. Det trods alt vigtigt at huske kærligheden og det er han god til.
Tak fordi I læste med /N
Åh, jeg forstår dig! Min tætte veninde har også lige fortalt, at hun er gravid og min verden blev ødelagt.. Ikke fordi hun ikke må være gravid, men fordi nu skal jeg til at høre på alt det “babyævl”. Det er så svært at sidde i et selskab, hvor alt går op i baby og graviditet, når man ikke selv kan naturligt
Så jeg forstår dig 100% – du er ikke alene!
Jeg beklager rigtig mange gange, at jeg ikke har fået svaret dig før nu :o).
Men ja, det er forfærdeligt i det minut man får det af vide… og det er jo ikke fordi vi ikke er glade på deres vegne – men det er sku ikke sjovt..
Sender dig en tanke – og håber det snart bliver din tur <3
Åhh kender det alt for godt.. min svigerinde som er i starten af 20’erne, jeg selv snart 28! Har lige født en lille dreng, hvilket jeg stadig ikke rigtig har fattet og stadig nok syntes er totalt unfair. Hun offentliggjorde i november at hun var gravid, og hun var altså blevet kærester med faren i august måned! Vi har nu prøvet i over 4 år.
Jeg beklager rigtig mange gange, at jeg ikke har fået svaret dig før nu :o)
Åh, øv altså. Hvor det bare føles uretfærdig! Nogle gange så er verden ikke helt fair! Jeg håber, at det snart bliver jeres tur og sender alt min kærlighed jeres vej! <3