Den sætning kender ALLE infertile kvinder. Det er den sætning vi hører daglig, når folk omkring os hører om vores problem. Hvor ved de fra at det nok skal komme? Er de tankelæsere? Kan de se ud i fremtiden?
“Når du slipper tanken om børn, bliver du gravid”
- Så det vil sige, at hvis jeg siger at du IKKE må tænke på farven rød – hvilken farve tænker du så på?
Ovenstående kommentarer er fra folk der i virkeligheden bare prøver på at hjælpe. For hvad siger man til en person der har et biologisk problem? Hvad kan man sige?
Nogen gange er stilhed det bedste. Når jeg hører folk omkring mig sige at det nok skal komme, og at jeg bare skal slappe af i hovedet og i kroppen, for de har selv kendt et par der var i min situation og nu har de 8 børn..så ryger det ind igennem det ene øre, og ud igennem det andet. Stilhed er bedre. Et knus er bedre. En rolig hånd og et smil. Kommentarerne gør det bare værre.
Jeg vil aldrig nogensinde komme til den accept at jeg ikke kan få børn. Kan man ikke komme til den accept, kan man ikke slappe af. Det er ‘nemt’ for kvinder med børn at sige sådan.. de har unger og har ikke det problem.
Så pårørende.. denne her går ud til jer.
Af hjertet TAK for jeres bekymring, ord, tanker og gode råd, men det virker ikke. Vi bliver mere såret end højst nødvendig. Har du en veninde, søster eller andet der ikke kan få børn? Så tag mit råd. Giv et knus i stedet for, hav dem med i jeres bønner og tanker, støt dem ved at være der..men gør det i stilhed.
Dette er min beretning om når støtten ikke er støttende.
0 kommentarer