Kære læser

Jeg har gjort mig MANGE overvejelser omkring, hvorvidt jeg skulle fortælle min arbejdsplads, at jeg er i fertilitetsbehandling. Jeg fik mit nuværende arbejde i april 2015, og jeg havde mit første IUI-H forsøg juni 2016. Der var gået lige over et år, men følte ikke, jeg kunne fortælle min leder det, da han så måske kunne lægge to og to sammen (altså regne ud, at hvis vi starter i behandling, så har vi altså været i gang derhjemme i et års tid. Set i bakspejlet så ville han aldrig have tænkt på det.

Når kontoret er en lille intim flok

Jeg kom igennem de første 2 IUI-H forsøg (mener jeg det var) uden at fortælle nogen om noget. I mellemtiden var der sket en masse omstruktureringer på mit arbejde, og jeg havde fået plads på et kontor sammen med en håndfuld andre kvinder (havde tidligere siddet alene med min leder). Dvs. alle kunne se, når man gik/kom på job osv. Alt var alles business. Det ændrede på tingene.

Jeg besluttede mig for at fortælle det til mine kollegaer. En sms var klart det letteste og hurtigste, så jeg sendte en afsted til dem alle og spurgte så, hvad de synes, jeg skulle gøre i forhold til at fortælle det til min chef. De var alle enige om, at jeg skulle være ærlig. Jeg har en god veninde, som også er i behandling, og hun havde hele tiden opfordret mig til at fortælle det til min chef. Så beslutningen blev truffet!

Chef, nu skal du høre…

Jeg overvejede et stykke tid, hvordan jeg skulle sige det til ham. Han er 25 og single. Han ville på intet plan kunne forstå min situation, så hvordan griber man lige en som ham an??

Først ville jeg sende en mail, men besluttede mig for at sige det ansigt til ansigt. Det virkede mere personligt og oprigtigt, syntes jeg. Jeg bad om en snak under 4 øjne og fortalte så med hamrende hjerte, hvad min kæreste og jeg gennemgik. Han var sådan lidt mundlam, og det var tydeligvis et emne, han ikke havde talt om med nogen før. Han tog det dog rigtig flot, og det viste sig at være en fordel, at han ikke var mere erfaren på området, fordi det så var lettere for ham bare at slutte samtalen relativt hurtigt – det var ganske enkelt lidt akavet for ham. Men en kæmpe lettelse for mig!

Den bedste beslutning

Når jeg ser tilbage på min beslutning, er det med stor glæde. Alle mine kollegaer har været super søde og utrolig forstående. Flere af dem har endda selv haft svært ved at få børn, og de forstår min sorg og mit brændende ønske. Mht. min leder har det bare været så befriende at kunne smutte på sygehuset, når det var nødvendigt. Jeg behøver ikke forklare mig en hel masse hver gang, og det er en stor lettelse. Der er så mange tanker i hovedet på en i sådan et forløb, og det er en kæmpe befrielse ikke at skulle ”deale” med løgnhistorier over for chefer/kollegaer oveni alt det andet, man skal igennem.

Så kære dig, som måske ikke kan finde ud af, om du skal fortælle det på dit arbejde – GØR DET!

Du gør dig selv en kæmpe tjeneste, så du kan få lov at have fokus på det rette sted, nemlig din behandling <3