Lidt for høje forventninger, måske

Da de indledende undersøgelser såsom tjek for passage gennem æggelederne, sædprøver mm. er i hus, kan hormonbehandlingen endelig begynde.

Jeg er udfordret på mange måder allerede inden vi overhovedet er gået i gang. Og samtidig forestiller vi os, at vi meget snart kan stå med en positiv graviditetstest i hånden, faktisk allerede her i første forsøg. Ja hej..

Startvanskeligheder jeg lige skal sluge

Udfordring nr. 1 er, at træning ikke skal være det centrale i min hverdag – det skal ro, søvn og næring. Hermed træder rastløsheden ind i billedet, og hvor end det nemt må lyde at bytte spinningtimen ud med sofahygge, så var det enormt svært for mig. Det skal ikke forstås sådan, at jeg blev bedt om at være en sofakartoffel, men som sygeplejersken på klinikken altid sagde til mig: ”Nu laver vi børn, du kan løbe osv. bag efter”.

Udfordring nr. 2 er at skulle tage medicin. Jeg er ikke tilhænger af medicin, jeg nægter at tage en Panodil eller lignende hvis jeg har smerter, feber eller noget helt tredje. Men når ens æggestokke ikke kan stimulere sig selv, må der midler til.. Så værsgo’, her har du Pergotime. Èn ting er at sluge en lillebitte pille. Noget andet er at skulle stikke sig selv med ægløsningssprøjten. For mange mennesker er medicin og det at stikke sig selv hverdag, det ved jeg godt. For mig var det enormt nyt og grænseoverskridende.

Udfordring nr. 3 er at rende rundt med denne lille søde hemmelighed, når vi mest af alt havde lyst til at råbe ud, at vi snart skal have en lille baby. Vi ved bare hvor glade særligt vores familier vil blive. Men, hellere vente til alt er sikkert, så bliver overraskelsen meget større. Omvendt, bliver skuffelsen lettere at håndtere for os, hvis ingen andre kender til vores ’projekt’.

Inseminering

Jeg starter op på hormonerne, bliver scannet og vi ser at der intet sker. Dosis bliver sat op, og efter ca. 2 uger får jeg grønt lys til at tage ægløsningssprøjten. På scanningen lige inden insemineringen er det således, at der er ét æg med den rette størrelse, en rigtig fin sædprøve, men en ultra tynd slimhinde. Men vi gør det, og så venter vi spændt. De næste 2 uger forestiller vi os hvordan vores lille liv nu er ved at blive dannet og mens vi venter på at ugerne er gået og graviditetstesten skal tages, træner jeg videre (mere end på motionistplan, men mindre end op til Ironman). Det er så frustrerende at se og mærke hvordan min krop allerede har ændret sig. Den føles træt, ligner den holder på væske og min ellers flade mave er noget oppustet.

Tid til graviditetstest og (endnu engang) mangel på menstruation

Så det nu! Altså nu vi bliver rigtig skuffede, da testen er negativ. Måske havde jeg det alligevel på fornemmelsen, men jeg har konstant haft et andet og mere glansfuldt billede i hovedet. En uge efter testdag, er menstruationen stadig ikke kommet, og jeg bliver sat på p-piller i 14 dage, selvom menstruationen burde være kommet af sig selv. Det føles som at gå et skridt frem og to tilbage – og sådan synes jeg i det hele taget det er at være i fertilitetsbehandling.