På mange måder føler jeg for tiden smerte – ikke bare fysisk, men i mit indre gør det bare ondt.
Min femte ægudtagning og vores i alt tiende fertilitetsforsøg gjorde ondt. Som i virkelig ondt.
Trods morfin og en varm kæreste-hånd at holde i undervejs, fik tårerne i stilhed frit løb, mens lægen skar sig vej gennem 18 follikler.
Jag på jag og som en syl, der borede sig i ind i mit indre, kunne jeg mærke lægen arbejde dernede.
13 æg fik hun ud.
Bare et sølle usselt og af halv dårlig kvalitet blev lagt tilbage. Seks celler. Dem, der har sat sig bare en smule ind i fertilitetsbehandling vil vide, at ægget gerne skal være fire celler på dag to. Aller helst en blastocyst, men så langt er vi desværre aldrig nået i dette game…
Jeg hulkede, mens lægen lagde ægget tilbage. Forgæves forsøgte hun at indgyde håb – selvom hun udemærket kender vores historik so far.
To måneder på lang behandling, hvor kroppen har måttet finde sig i kvalme, hovedpine, dårligt humør og oppustethed – for ikke at forglemme de tre dage i sengen grundet smerter efter ægudtagning. For ingenting.
Alle andre æg er gået i stå og nu destrueret.
Jeg er på randen af apati og går kun på arbejde, fordi vi skal tjene penge til evt fremtidige behandlinger.
Jeg smiler til andre mennesker omkring mig, så de ikke mærker min sorg og smerte over ikke at blive mor. Jeg nikker og “forstår”, når kollegaerne klager over manglende nattesøvn pga deres babyer eller kvalme over graviditet nr to…
Jeg synker ofte sammen på sofaen, når jeg kommer hjem fra arbejde og er begyndt at tælle dage til weekenden, hvor jeg kan være mig selv.
Dagen før testdag blev det som forventet. Troen på at et seks cellet æg ud af et kuld på 13 skulle blive til noget, har været ikke eksisterende. Og velmenende ord om, at håbet ikke er ude, er gået ind af det ene øre og ud af det andet…
Jeg har ikke engang gidet at ikke teste i denne omgang. Og som om det ikke er nok skal jeg så have taget en blodprøve, selvom mens er kommet to dage før testdag. Jeg må indrømme, jeg ikke forstår et sådant rigidt system…det føles nærmest ydmygende at sidde der og få taget en graviditetsblodprøve.
Sikke et spild af tid og gode kræfter fra min efterhånden afkræftede krop at være hele denne omgang igennem.
Om et par uger tager vi på ferie bare os to. For at samle kræfter til endnu et forsøg og bare være. Heldigvis har jeg da den bedste mand, jeg kunne tænke mig…
Åhhhhh din stakkel. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal skrive andet end at jeg kender din smerte. Mit første fik jeg 6 ud men kun 1 blev befrugtet og sat op, og det blev heller ikke til noget. Jeg har netop i dag fået 7 æg taget ud, så nu venter jeg på dommen, som afgives lørdag… jeg ønsker jer den bedste ferie væk fra alt det her fertilitetshelvede, og at du kommer tilbage med fornyet energi. Tanker til dig .
Kære Lene
Tak for din kommentar – det er rart at vide, at der findes nogen derude, der oprigtigt forstår. Det føles ofte lidt som en ensom rejse det her…jeg håber for dig og din mand, at der gemmer sig et lille mirakel blandt de syv æg. Det lyder i hvert fald som et godt udgangspunkt. Jeg vil imellem tiden samle ny energi, ind til endnu en omgang.
Kære Lene
Tak for din kommentar – det er rart at vide, at der findes nogen derude, der oprigtigt forstår. Det føles ofte lidt som en ensom rejse det her…jeg håber for dig og din mand, at der gemmer sig et lille mirakel blandt de syv æg. Det lyder i hvert fald som et godt udgangspunkt. Jeg vil imellem tiden samle ny energi, ind til endnu en omgang.
Kæmpe kram❤️ Fertilitetsbehandling sucks håber det lykkedes for jer
Tak
Tak