Søvnløshed

Blog opslag

Skrevet af Fertilitetsliv.dk

20 jul, 2021

Sidste år i forbindelse med vores fertilitetsbehandling og deraf affødt stress, stiftede jeg også bekendtskab med søvnløshed.
Jeg har altid haft et fantastisk sovehjerte og har nærmest kunne sove og falde i søvn alle tænkelige steder, uden opvågninger i løbet af natten.
Det er bare desværre ikke længere virkeligheden for mig og det er super hårdt!
Sidste år da jeg blev hårdt ramt at stress og efterfølgende blev sygemeldt, startede jeg med at sove alle mine dage væk stort set. Men da kroppen havde fået mere ro og hovedet fik lov til at tage over. Begyndte jeg at få tankemylder og uro i kroppen, især omkring sengetid.
Jer der har prøvet eller kender til tankemylder, ved at det føles som om der kører en radio i baggrunden hele tiden, som bare er umulig at slukke. Tankerne popper frem konstant og oveni hinanden. Tankerne behøver ikke at være negative, men de er stadig voldsom forstyrrende og uvelkomne. For mig har det også ofte været fertilitetstanker som har fyldt.
Jeg har til tider været så urolig i min krop at jeg har været nødt til at slå på mine ben/arme i forsøget på at få dem til at slappe af eller at gå en lang tur kl. 04 om natten fordi jeg bare måtte af med den uro jeg følte i kroppen. Jeg har siddet og tudet kl. 05 om natten fordi min krop og mit hoved bare var fuldstændig færdige og ikke magtede mere, men alligevel ikke kunne sove.
Jeg har haft utrolige nætter, hvor jeg ikke har sovet mere end et par timer og først sent på natten kl. 04  eller slet ikke sovet.
Jeg vidste på det tidspunkt ikke hvad jeg skulle gøre for at ændre det.
Men psykologen var god til at fortælle mig at det var en del af min stress/livskrise-proces og den skulle jeg stole på og være i, så skulle det med tid nok blive bedre.
Psykologen kom med flere råd til, hvordan jeg kunne forbedre søvnen og hjælpe mig selv. Det var en lang proces at finde det der kunne hjælpe for mig, det ændrende sig også flere gange undervejs og jeg er stadig nødt til nogle gange fortsat at ændre lidt på det.
Men nu står jeg her, 15 måneder senere. Jeg sover bedre og det kan tælles på en hånd, hvor mange dage i måneden, hvor jeg har en rigtig dårlig søvn.
Jeg har lært meget og noget jeg har lært er, hvad der trigger min søvnløshed. Det er selvfølgelig stress og dermed når jeg laver for meget i løbet af dagen. Nu, efter at jeg er “ovre” min stress og arbejder på fuldtid. Kan jeg derfor fortsat have nætter med ekstra tankemylder og søvnløshed. MEN nu VED jeg, hvorfor de nætter kommer.
Jeg ved at når jeg laver for mange ting igennem dagen, Ikke får spist til tiderne og samtidig har lidt for travlt med at få lavet noget praktisk hjemme. Eller at jeg er til middag hos nogle venner og får noget alkohol og er oppe til efter midnat. Så kommer søvnløsheden og tankemylderet, men jeg er nu så bevidst at jeg kan “planlægge” det.
Derudover har jeg lært, hvad god søvnhygiejne er for mig:
  • Samme sengetid næsten hver aften (21.30-22.00)
  • %koffein
  • Have bekymringsfrit soveværelse. Hvis jeg har noget jeg bekymrer mig om, sørger jeg for at bruge tid på det om eftermiddagen. Kommer der noget herefter, skal det vente til eftermiddagen dagen efter.
  • Slappe af ca. 2-3 timer inden sengetid. Gerne med noget kreativt eller med “ligegyldig” film/serie hvor “hovedet kan slappe af”
  • Ingen alkohol flere timer før sengetid
  • Ingen mobil 1 time før sengetid
  • Meditationer/mindfullness(‘Dyb ro’ på YouTube eller @hypnobaby) i løbet af dagen for at holde mig afslappet, inden sengetid eller når jeg har svært ved at sove.
  • Lille lur i løbet af dagen/efter arbejde. Men aldrig efter kl. 16
  • Sanselegetøj, hvis jeg ligger i sengen og har svært ved at sove.
  • “Go’ tur” køresygepiller, som har let beroligende effekt. Hvis jeg slet ikke kan sove.
Jeg håber at du kan bruge noget at dette, hvis du bøvler med noget ligende. Jeg ved hvor ufattelig frustrerende det er, og det skal nok blive bedre! 🤗

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relateret indlæg…

Behandlingstilbudkalender

No event found!