Som nævnt i mit tidligere indlæg, så har min cyklus været absolut utilregnelig de sidste måneder og det tærer på overskuddet at have menstruation to gange på tre uger. Så det overskud, jeg pralede med i sidste indlæg… Well, farvel og tobak! Den forsvandt som dug for solen.

I forhold til forskningsprojektet, så var planen jo, at jeg skulle smøre mig med hormoncreme i to cyklusser, inden jeg kunne starte selve fertilitetsbehandlingen. Min cyklus har hele tiden været regelmæssig, hvilket også var et kriterium for at være med i forskningsprojektet, men som med så meget andet, så risikerer man at jinxe hele pisset, når man siger det højt, og derfra startede det jo så også med den utilregnelige cyklus.

Dét har jo så betydet, at det der skulle være et par måneder med hormoncreme har trukket en smule ud, men NU er jeg startet på selve fertilitetsbehandlingen.

Den står på nedregulering med Gonapeptyl, for denne gang kører vi lang stimulering pga. forskningsprojektet, i stedet for duo-stimulering, som jeg ellers ”plejer”.
Så jeg er sgu på sprøjten igen, venner..

OPTUR!

Optur fordi det er fedt at være i gang igen. Jeg er glad og spændt og total klar.
Og optur fordi det bare er mega op af bakke at være så latterligt træt, hvilket også er forklaringen på, hvorfor dette indlæg har været længere tid undervejs og er en smule forsinket. Jeg er så træt, at jeg er sikker på mit træt er træt.

Normalt går jeg ikke så meget op i bivirkninger. Eller jo, jeg har da været sindssygt nysgerrig i forbindelse med cremen, om det var the real deal med hormon i eller placebo, men det er ikke noget, jeg holder nøje øje med, for ærlig talt, så synes jeg, bivirkninger er et virkelig fluffy begreb, når det kommer til fertilitetsbehandling. Jeg kan aldrig sige med 100% sikkerhed, at det der sker i min krop skyldes medicinen.

Den søde sygeplejerske på klinikken er ellers altid vildt nysgerrig efter at høre, om jeg oplever bivirkninger, for hun ved jo heller ikke, om jeg får hormoncreme eller placebo, men jeg ved virkelig ikke, om det er pga. medicin eller min uregelmæssige cyklus, at min hud har lignet et bombekrater og hvad der ellers er sket i og med min krop den sidste tid.
Your guess is as good as mine..

Men efter jeg er startet på nedregulering med Gonapeptyl, mærker jeg alligevel tydeligt en forandring. Som sagt er jeg træt. Træt med træt på. Og igen, så er jeg da ikke sikker på, det nødvendigvis skyldes Gonapeptyl, for hov… der kom jo så lige en menstruation allerede et par uger efter den sidste. Og det kan jo måske også forklare den massive træthed og rutsjebanefølelserne. Så jeg har jo ikke en jordisk chance for at vide, hvad der er bivirkninger og hvad der ikke er.

Samtidig så tror jeg måske bare heller ikke, det siger mig så meget. For mig er det bare en del af gamet, og om det skyldes medicinen eller det følelsesmæssige ”pres”, det betyder ikke så meget. Faktum er, at jeg er træt, og det går jo ikke over af at vide, om det skyldes det ene eller det andet.  Jeg synes, det er rigeligt at skulle jonglere arbejde, medicin på klokkeslæt, scanninger og livet generelt midt i al min træthed. Det virker næsten uoverskueligt for mig også at skulle bruge energi (som jeg ikke har) på at mærke efter bivirkninger og spekulere på, om det nu også er bivirkninger eller hvad det er, der sker i min krop.

Det sker. Og jeg kan ikke gøre en skid ved det.
Så jeg omfavner min træthed så godt som jeg kan.

Bevares, den er pisse irriterende og den udfordrer bestemt det gode humør og positive sind, for jeg føler næsten jeg er for træt til at være i humør. Uanset om det så er godt humør eller skidt humør. Så jeg er bare sådan lidt nøh. Men det er måske også okay.
Måske det faktisk er helt fint at være lidt nøh, tjekke lidt ud på det hele og bare være i det med alt hvad det er.

Det er i hvertfald, hvad jeg har tænkt mig at gøre.

Og derudover er planen, at jeg på et tidspunkt skal starte næste step i behandlingen, den ægmodnende medicin, men den blev jo så også udskudt pga. den fantastiske uregelmæssige cyklus. Så det vil vise sig ved næste scanning, om Gonapeptylen har gjort sit indtog og skabt gode betingelser i hulen, så vi snart kan starte den ægmodnende medicin og få flyttet nogle beboere (follikler/æg) derind. Jeg håber på, det bliver et helt kollektiv.

Godnat og sov godt så længe, til vi ses igen.

zzZzzZZzzZzzzz ……..

– Solomorikakkelovnen