SORRY FOR KEEPING YOU HANGING!

Jeg ved godt, jeg skrev sidst, at fortsættelsen ville komme i nærmeste fremtid, men sådan er det jo, når livet går sin gang. Der kom lige en fertilitetsbehandling i vejen, og afslutning i det offentlige og skift til det private med alt det praktiske og følelserne der hører sig til i den forbindelse. Dét blandet med kærlighed og brud, og bare mit liv i en nøddeskal, hvor alting altid formår at falde sammen som dominobrikker, så jeg lige må få styr på mig selv og mine tanker og følelser, inden jeg kan dele dem med jer.

Det bliver altså ikke en decideret fortsættelse fra sidst, for kærligheden brast.

Eller det gjorde den ikke, for Guffen vil altid have en særlig plads i mit hjerte. Jeg måtte desværre bare erkende, at vi var for forskellige og nok heller ikke ville de samme ting, når det kom til stykket. Måske jeg heller ikke var så klar til det der forhold, som jeg håbede og troede, jeg var.

Samtidig havde jeg også en bagage med, som jeg godt kan se nu, bare er for tung at tage med ind i et nyt forhold. I ved, ham dér, min person, som jeg bare altid vil stå op for, uden egentlig at vide hvorfor, også selvom det er midt om natten. Intet nyt under solen dér.

Jeg forsøgte egentlig at få mig en form for afslutning ved at sige fra overfor det der med at tie det ihjel og aldrig handle på det, som forbliver usagt, men bare hænger i luften som en tyk tåge af tension. Jeg sagde fra og sagde stop. Jeg ville være sammen med Guffen, som kunne give mig det, jeg havde brug for (for det gjorde han, han var alt, jeg havde brug for, men desværre bare ikke på den lange bane, fordi vi var for forskellige).  Og jeg troede oprigtigt, at jeg havde fået min afslutning og nu var klar til give helt slip og komme videre, men nogle ting, kan man bare ikke give slip på, og hvor meget jeg end skammer mig over det, må jeg bare erkende, at han (ham dér, min person) er én af dem.

Ikke at det er grunden til bruddet, men i bagklogskabens ulideligt klare lys, må jeg bare indse, at det ikke kan forenes at have en fyr i sit liv som har den her magt over en, at man altid vil prioritere ham først. Ens kæreste kan bare ikke være ’den anden fyr’ – han skal være den, man sætter først, men det formåede jeg desværre bare ikke, og den erfaring tager jeg med mig videre; jeg skal ikke være i et forhold, så længe jeg er nødt til at prioritere en anden først, og det er hvad jeg er nødt til. I hvertfald som tingene er lige nu.

Det gælder både ham dér, min person, men i den grad også mig selv, for lige nu skal jeg have styr på mig selv og mit shit, så jeg kan blive klar til endnu en omgang fertilitetsbehandling i det nye år, der kommer.

Status er nemlig dén, at jeg for et par måneder siden tog mit sidste forsøg i det offentlige. Det gik så hurtigt, at jeg kun nåede én sølle scanning efter opstart af hormoner, inden de slukkede drømmen. Der skete absolut ikke en skid i mit understel. Faktisk var beskeden, at jeg ikke kan fortsætte p-piller, for jeg skal holde øje med symptomer på overgangsalderen. Det er altså dér, vi er. Jeg kan gå i overgangsalderen, når som helst.

Det var ikke nogen hemmelighed, at jeg ville gå i overgangsalderen tidligt, men havde da aldrig i min vildeste fantasi tænkt, det kunne blive SÅ tidligt! Jeg er kun lige fyldt 30, men min krop opfører sig som en på 50. For at sætte det fuldstændig på spidsen, så er mit voksne liv kun lige begyndt og jeg er allerede halvvejs død. Så kan man eddermame tale om en solid 30-års krise, hva’! Velkommen til voksenlivet.

Den var jeg ikke lige klar på. Det bliver jeg nok heller aldrig, for det er bare så langt fra min natur at acceptere tingenes tilstand, hvis tilstanden er dårlig. Jeg kæmper altid instinktivt imod, når noget ikke er tilfredsstillende. Jeg finder mig ikke i det, og derfor melder jeg også  klar til kamp igen. Eller måske ikke helt klar, men godt på vej til at blive det.

Lånet er godkendt i banken, der er bestilt tid på en privat fertilitetsklinik i det nye år, ligesom jeg er begyndt til fertilitetsfysioterapi igen. Så måske jeg ikke er helt klar endnu, men det bliver jeg! For hvem end den kæmpe idiot er, som har bestemt, jeg skulle udstyres med en krop som en 50-årig: FUCK DIG! 50-årige kroppe kan også blive gravide, og det skal jeg fandme vise dig.

Peace out!

– Solomorikakkelovnen