Sprøjter og nåle til ÆU

Blog opslag

Skrevet af Fertilitetsparret

10 aug, 2020

Vi kom ind på sygehuset, hvor vi bliver budt velkommen. Vi startede ud med at få nogle papir som vi skulle skrive under på, og fik nogle forskellige informationer om, hvad der skulle til og ske, og så skulle jeg ellers scannes. Min slimhinde, livmoder og æggestokke så heldigvis fine ud, og derefter fortalte lægen, hvilke hormoner jeg skulle i gang med, og så ville sygeplejersken vise mig, hvordan jeg skulle stikke samt give mig en tid til næste scanning.

Vi kom ind til sygeplejersken som var meget sød og grundig i sin fortælling om, hvordan disse hormoner skulle tages. Bare et lille stik i maveskinnet..!! Selvom jeg har en lillebror som har diabetes, der kræver insulin indsprøjtninger, så har jeg aldrig vænnet mig til nåle, og har altid haft så ondt af ham, med alt det han skulle sprøjte i sig selv, i løbet af en dag, og NU var det altså min tur! Nu det mig det handlede om! Mig der skulle stikkes i. Jeg kunne mærke, hvordan alt inden i strittede imod, da jeg skulle prøve, at stikke mig selv foran både sygeplejersken og M. Mine hænder blev klamme, men fik en superpower woman tanke, som gjorde, at det ikke nyttede noget at sidde der foran de to og trække den i langdrag. Ind skal det jo og det er dét, det kræver for at vi kan komme videre med vores drøm om en baby. Stik!!! Og så sad jeg der med nålen inden i maven.

Puha.. Bemfola som jeg skulle starte op på, havde heldigvis en ret god og fin nål, som gik let ind igennem huden. Great, stikket er overstået, og så skal jeg lige gøre det igen i aften PLUS også at sprøjte væsken ind. M ville gerne hjælpe mig, men der tog perfektionisten lige over, jeg kan, vil og må selv. Så ved jeg både hvor og hvornår jeg stikker. Jeg fandt hurtigt ud af, i løbet af et par gange, hvor jeg ca. skulle stikke for, at det ikke nev i skinnet og hvis jeg også kiggede væk lige i øjeblikket, mens jeg trykkede nålen ind, så var det slet ikke så slemt. Jeg begyndte faktisk at blive lidt glad for det. Hvert stik, var en dag nærmere næste step, samtidig med at jeg ved hvert stik overskred en KÆMPE grænse. Tænk at jeg nu kunne tage en sprøjte helt af mig selv. Woop woop!!

Dagene gik og så kom jeg til, at jeg også skulle tage Fyrmadel, her gik glæden lidt af ballonen.. På denne sprøjte sad der en fast nål, som virkede til, at være både tykkere og mere sløv, end den nål jeg lige havde vænnet mig til. Heldigvis endte jeg kun med at skulle tage 3 stk. af dem, for de var både øv at stikke ind, men væsken var også øv at sprøjte ind, for det sveg.. Med så meget fokus på alle disse sprøjter, fløj dagene af sted.

Det blev til et opstarts møde med en scanning og to mellemliggende scanninger, for at se hvordan mine æg reagerede på hormonerne, hvor det på den 3. scannings dag planlagt, hvilken dag jeg skulle tage Ovitrellen, som er en sprøjte med et æggeløsningshormon der indeholder HCG, som gør at man præcis ved, hvornår det er bedst for klinikken at tage æggene ud og derfor blev det også på 3. scanningsdag plnlagt, hvilken dag ægudtagningen (ÆU) skulle finde sted.

Ovitrellen blev taget to dage før ÆU, og her må jeg altså lige give Ovitrellen lidt kredit for deres nål. Den bedste, fineste og nemmeste nål, jeg til dato har oplevet. Læs med i næste blogindlæg og læs hvordan det gik til vores ÆU..

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Relateret indlæg…

12. gang må da være lykkens gang!?

12. gang må da være lykkens gang!?

Over en måneds benhårdt arbejde har resulteret i ét skud i bøssen. Det virker så uretfærdigt, men det er jo efterhånden det overordnede tema i alt dette. Det er ægoplægning nummer 12 for vores vedkommende. Jeg kniber en tåre ved tanken om, at vi 11 gange før har siddet i samme situation, fulde af håb – men stadig ikke har fået vores barn.

læs mere

Behandlingstilbudkalender

No event found!