Jeg har altid drømt om, at skulle have børn tidligt, og har altid set mig selv, som ung mor. Min mor var 22, da hun fik mig, og mine mostre har haft ca. samme alder, da de fik børn. Jeg havde også tidligt i mit liv kærester, og flyttede også tidligt sammen med en. Men efter nogle år sammen, gik vi hver for sig i 2009. Jeg blev færdig som social- og sundhedsassistent, arbejde lidt på et plejehjem, inden jeg gik i gang med at uddanne mig til sygeplejerske.
Samtidig forsøgte jeg, at finde kærligheden og den mand, jeg skulle dele mit liv med. Der gik dog længere tid, end jeg havde forventet.

Manden i mit liv
Under en snestorm i januar 2014, var jeg på første date med en sød fyr. Det udviklede sig hurtigt, og jeg kunne hurtigt mærke, at endelig havde jeg fundet MANDEN. Heldigvis havde han det på samme måde, og vi flyttede sammen i sommeren 2014. Min mand har en dreng T fra et tidligere forhold. Samtidig har han taget hendes dreng S til sig, som sin egen, uden at være biologisk far. Så lige pludseligt gik jeg fra at være mig selv, til at være nyforelsket og samtidigt bonusmor hver anden weekend, for to drenge på 4 og 6 år.

Ret hurtigt kom tankerne om, at være ”rigtig” mor til mig. Min mand og jeg havde heldigvis det samme ønske, om at få børn sammen. Vi fandt vores nuværende hus, med nok værelser til hans børn, og i hvert fald et barn mere. Men jeg udskød beslutningen om, at smide præventionen til jeg var færdig med min uddannelse. Jeg havde jo en klassekammerat, som var blevet gravid i næsten første forsøg. Der ville jo sikkert ske det samme for mig. Jeg ville ikke ende med at have kvalme og diverse graviditetssymptomer, imens jeg skrev bachelorprojekt. Min mand endte desværre også med at få en diskusprolaps, i forsommeren 2015.

Klar til at blive mor
I august 2015, som nyuddannet sygeplejerske og med arbejde, smed jeg præventionen. Optimismen var stor, og endelig skulle jeg SNART være nogens rigtige mor. Forventningerne var høje, og alle tankerne var hurtigt i gang; ”hvornår det ville lykkes mig at blive gravid, og hvordan skulle vi overraske vores familier med nyheden? Kunne vi nå det inden jul? Skulle de have en nisse som symbol? Min søster var på studieophold i udlandet – hvordan skulle hun have nyheden? Når hun kom hjem, som en gave tilsendt, over Skype eller hvordan? Ville jeg blive den første, til at gøre mine bedsteforældre til oldeforældre?”
Men alle disse tanker blev lige så stille ændret. Julen gik uden graviditet, min søster kom hjem i maj, uden jeg var gravid, og snart var der gået et år, uden at det var lykkes mig, at blive gravid.

Brug for hjælp
Jeg opsøgte derfor min læge, da vi havde forsøgt i over et år. Han spurgte ind til, om jeg vidste, hvordan man blev gravid. HALLO, jeg er sygeplejerske! Jeg kender godt til den kvindelige cyklus, ægløsning og hvornår man har størst mulighed for graviditet. Jeg kunne vise ham min kalender med min cyklus, og hvornår vi havde haft sex. Han valgte derfor hurtigt, at lave en henvisning til fertilitetsenheden på Aalborg sygehus. Her var vi til første samtale i marts 2017. Ud fra deres undersøgelser blev konklusionen, uforklarlig barnløs.
Min æg reserve (AMH) ligger indenfor normalen, men i den lave ende. Mandens sædkvalitet var tiptop, på trods af han røg på daværende tidspunkt (ØV så kunne jeg ikke give røgen og ham skylden, for den manglende graviditet). Fertilitetsenheden synes derfor, at det var relevant, at vi startede op i fertilitetsbehandling hos dem. Da jeg tidligere havde haft en klamydia infektion, skulle jeg have lavet undersøgelse af passage i æggeleder (HSU), og efterfølgende skulle vi starte med IUI (insemination). Der kom ro på, endelig skulle vi i gang.