Starten på vores andet ICSI forsøg

Blog opslag

Skrevet af stineebbesendahl

3 jun, 2017

Starten på vores andet ICSI forsøg – ægudtagning og smertehelvede

I slutningen af oktober 2016 begyndte vores andet ICSI forsøg. Vi havde ingen æg i fryseren, hvilket betød en ny omgang hormonbehandling – øv! Vi var inde til en samtale på sygehuset og blev introduceret til nogle nye hormoner. Første forsøg tog jeg Gonal-F og i dette forsøg skulle jeg prøve kræfter med Puregon.

Vi fik købt medicinen og behandlingen kunne nu gå i gang. Jeg stak mig selv hver aften og som dagene gik blev jeg mere og mere oppustet – hormonerne virkede og jeg producerede mange æg. Vi blev scannet nogle gange for at følge udviklingen og d. 30. november 2016 var æggene klar til at blive taget ud!

Ægudtagning
Jeg vågnede op med smerter i underlivet og maven og var så klar til at få æggene ud – føltes som om der ikke var plads til meget mere og nu måtte smerterne gerne forsvinde. Vi kom på sygehuset og jeg blev lagt til hvile og fik smertestillende piller og fik lagt drop i armen – da medicinen begyndte at virke, blev jeg lagt klar til at få æggene ud.
Ægudtagning foregår ved at man får indført en tynd nål (gennem skedevæggen) i æggestokkene og ægblærerne tømmes og æggene suges ud.
Jeg kunne ikke mærke noget i starten, men på et tidspunkt gjorde det ret ondt og jeg fik derfor mere medicin, hvilket gjorde at jeg havde svært ved at holde øjnene åbne undervejs. Æggene blev taget ud og det blev til hele 25 styk – altså rigtig mange! Jeg blev lagt tilbage i hvilestuen efterfølgende og jeg fik det værre og værre. Smerterne var ulidelige og jeg kunne slet ikke være i min egen krop. Jeg fik mere medicin, men det hjalp intet. Lægerne var bange for at jeg var overstimuleret og vi fik derfor beskeden om at der ikke ville blive nogen ægoplægning i denne omgang. De ville fryse æggene ned og vente med ægoplægning til det nye år. Ikke lige den besked man har håbet på, men jeg kunne ikke fokusere på så meget andet end smerterne og tænkte at så var det nok også det bedst. Jeg tror jeg lå på sygehuset et par timer, inden jeg følte mig nogenlunde klar til at komme hjem igen.

Vi kørte hjem og jeg kom direkte i seng. Jeg havde det rent ud sagt af helvedes til. Jeg kunne ingenting. Jeg lå bare og blev vartet op af Birk. Havde fået streng ordre på at indtage en masse væske og proteiner. Så jeg drak en pokkers masse vand og proteindrikke, hvilket gjorde at jeg skulle tisse meget. Det gjorde så ondt når jeg skulle gå de sølle 5 meter ud til toilettet og endnu mere ondt at tisse. De næste 3-4 dage lå jeg i sengen, fuldstændig ødelagt og i et rent smertehelvede. Aldrig har jeg oplevet noget lignende.

Sandhedens time
D. 6. december 2016 kom der mail omkring vores æg som var blevet befugtet i mellemtiden. Jeg turde næsten ikke åbne mailen – tænk nu hvis ingen af æggene havde delt sig og de dermed ikke vil du. Ved vores første forsøg duede ingen af æggene til nedfrysning, så det var med rystende hænder at jeg klikkede ind på mailen…. Jeg åbnede mailen med halvt åbne øjne og der stod: “Vi har den 06.12.2016 nedfrosset 3 befrugtede æg” jeg græd af lykke! 3 fine blastocyster til fryseren! Jeg slap nu for flere ægudtagninger (i denne omgang i hvert fald) og nu skulle vi bare vente på en ny cyklus. Jeg kom på p-piller i én måned og startede derefter op på Estrofem for at gøre min slimhinde klar til at modtage fryseæg i det nye år.
Jeg vil dele min historie om vores 3 fryseæg i næste indlæg.

Jeg håber du vil læse med.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Relateret indlæg…

12. gang må da være lykkens gang!?

12. gang må da være lykkens gang!?

Over en måneds benhårdt arbejde har resulteret i ét skud i bøssen. Det virker så uretfærdigt, men det er jo efterhånden det overordnede tema i alt dette. Det er ægoplægning nummer 12 for vores vedkommende. Jeg kniber en tåre ved tanken om, at vi 11 gange før har siddet i samme situation, fulde af håb – men stadig ikke har fået vores barn.

læs mere

Behandlingstilbudkalender

No event found!