Her hjemme er det største ønske, at blive forældre, men det sker jo desværre ikke bare lige sådan. Men nu står vi så der hvor min far har meddelt, at jeg nu skal være STORE SØSTER IGEN! Ja, den er sku god nok! En lille efternøler. Jeg var ærligt i chok og jeg har nok ikke udstrålet den store begejstring. Jeg vidste jo godt, at de forsøgte men måske håbede jeg bare, at det skete for mig først eller sådan (nok ret egoistisk? ) jeg ved det ikke rigtig, jeg ved bare at Det kom som et lyn fra en klar himmel.!Jeg følte det som en knytnæve lige i fjæset, samtidig med en mave puster. Jeg kunne se hvor glad min far var, så jeg kunne nærmest ikke sige noget, for jeg ville ikke have han skulle høre at jeg var grådens rand. Det var så mærkelig, at gå og ønske det her barn så meget, også lige pludselig få beskeden om, at skulle være STORE SØSTER. Lad mig være bund ærlig! Jeg var indeni lige ved, at få et sammenbrud. Jeg ville så gerne være glad på deres vegne,men det var jeg sgu ikke rigtig. Jeg var død misundelig, det er jeg dog stadig! men jeg vænner mig mere og mere til det. Jeg tror det der gør det svært, er selvfølgelig min egen drøm om det her barn. Det handler det nok også om, at min far er min mest solide klippe og det har han altid været! Jeg har altid kunne komme til ham, men lige pludselig følte jeg ikke, at jeg kunne gå til ham med mine frustrationer. Jeg vil jo ikke ødelægge hans glæde. Jeg vil kun se min far lykkelig, men jeg var fyldt op med bitterhed og skam over, at jeg ikke var rigtig glad på deres vegne. Jeg følte mig sgu lidt som et dårligt menneske, for som sagt han har altid været der for mig, så det mindste jeg kan, er vel at være glad på hans vegne uanset hvad. Men det var jeg ikke, for jeg druknede i min egen selvmedlidenhed. Jeg har været så utrolig splittet i alt det her, for det her er bare helt anderledes, end når mine veninder bliver gravide..! Jeg er blevet glad på deres vegne, men jeg har ikke været glad på mine vegne. Jeg syntes at det begynder, at gå den rigtige vej. Jeg forstår virkelig godt de er glade, det skal de også være! (Hvem ville ikke være Det!) Det har jo aldrig været deres mening at såre mig, Og det kan ikke gøre for at jeg blev ked af det. At jeg så blev blev så ked af det handler bare om min egen bitterhed, og skuffelsen over at Det ikke lykkeds for os. Det må jeg arbejde med og mon ikke når alt kommer til alt, så er det måske ikke så slemt alligevel ❤ Det kan være at storken snart finder vores adresse frem 😉