Her hjemme er det største ønske, at blive forældre, men det sker jo desværre ikke bare lige sådan. Men nu står vi så der hvor min far har meddelt, at jeg nu skal være STORE SØSTER IGEN! Ja, den er sku god nok! En lille efternøler. Jeg var ærligt i chok og jeg har nok ikke udstrålet den store begejstring. Jeg vidste jo godt, at de forsøgte men måske håbede jeg bare, at det skete for mig først eller sådan (nok ret egoistisk? ) jeg ved det ikke rigtig, jeg ved bare at Det kom som et lyn fra en klar himmel.!Jeg følte det som en knytnæve lige i fjæset, samtidig med en mave puster. Jeg kunne se hvor glad min far var, så jeg kunne nærmest ikke sige noget, for jeg ville ikke have han skulle høre at jeg var grådens rand. Det var så mærkelig, at gå og ønske det her barn så meget, også lige pludselig få beskeden om, at skulle være STORE SØSTER. Lad mig være bund ærlig! Jeg var indeni lige ved, at få et sammenbrud. Jeg ville så gerne være glad på deres vegne,men det var jeg sgu ikke rigtig. Jeg var død misundelig, det er jeg dog stadig! men jeg vænner mig mere og mere til det. Jeg tror det der gør det svært, er selvfølgelig min egen drøm om det her barn. Det handler det nok også om, at min far er min mest solide klippe og det har han altid været! Jeg har altid kunne komme til ham, men lige pludselig følte jeg ikke, at jeg kunne gå til ham med mine frustrationer. Jeg vil jo ikke ødelægge hans glæde. Jeg vil kun se min far lykkelig, men jeg var fyldt op med bitterhed og skam over, at jeg ikke var rigtig glad på deres vegne. Jeg følte mig sgu lidt som et dårligt menneske, for som sagt han har altid været der for mig, så det mindste jeg kan, er vel at være glad på hans vegne uanset hvad. Men det var jeg ikke, for jeg druknede i min egen selvmedlidenhed. Jeg har været så utrolig splittet i alt det her, for det her er bare helt anderledes, end når mine veninder bliver gravide..! Jeg er blevet glad på deres vegne, men jeg har ikke været glad på mine vegne. Jeg syntes at det begynder, at gå den rigtige vej. Jeg forstår virkelig godt de er glade, det skal de også være! (Hvem ville ikke være Det!) Det har jo aldrig været deres mening at såre mig, Og det kan ikke gøre for at jeg blev ked af det. At jeg så blev blev så ked af det handler bare om min egen bitterhed, og skuffelsen over at Det ikke lykkeds for os. Det må jeg arbejde med og mon ikke når alt kommer til alt, så er det måske ikke så slemt alligevel ❤ Det kan være at storken snart finder vores adresse frem 😉
Storken fløj til min fars hus
Blog opslag
5 Kommentarer
Indsend en kommentar
Relateret indlæg…
Tredive, tilpas og tjekket eller tredive, træt og tankefuld?
Jeg ville have elsket at kunne fortælle, jeg er første udsagn. Men det er jeg ikke. Vist nok er...
Lotte Friis om barnløshed
Hvor er det dejligt at det er lykkes og hvor er det bare befriende når kendte ansigter også åbner...
Tænker du over din påklædning når du skal til scanninger, inseminering eller ÆU?
Her snakker jeg ikke om valget af farve eller mærke, men om det smarte, taktiske og praktiske i...
Behandlingstilbudkalender
No event found!
Wow en hård besked at få. Jeg græder og føler med dig. Det ville jeg slet ikke kunne rumme! Kæmpe kram til dig ❤️
Jeg syntes godt nok også det var en svær besked st få og jeg troede slet ikke jeg nogensinde ville komme til at vænne mig til tanken, men jeg syntes det bliver nemmere og nemmere som tiden går. ❤
Jeg kan virkelig godt forstå du er ramt og at det er MEGA hårdt..! Når man vil noget så meget som vi vil (har prøvet at blive gravid i 2 år nu) så bliver man af og til ramt, skuffet og føler hele livet er imod en..
men for at give et råd, måske det bedste er at du er ærlig overfor din far. Siger at du er glad på hans vegne, men at det simpelthen er SÅ svært for dig, fordi du så gerne selv vil have et barn og være mor. Hvis det er for svært at sige, kan du skrive et lille brev, så han endnu bedre kan se det for din side.
Stort kram M
Jeg syntes at det har hjulpet rigtig meget st skrive det her indlæg for det gjorde at jeg kunne få tømt hoved og at få kommentarer på det som din det gør også at man føler at nogen forstår det og at jeg ikke er alene om at føle at verden kan være imod en og det gør rigtig meget for mig! Da jeg skrev det her indlæg da fik min far og hans kone lov at læse det og først fik jeg helt ondt i maven men deres reaktion på det gjorde at jeg ikke føler mig tvunget til at sætte en facade på når jeg er sammen med dem. For de er glade og de har fuldt forståelse for at jeg har det som jeg har det så det har gjort det nemmere at være i ❤
Det synes jeg er mega sejt af dig! At du havde mod og styrke til at vise dem oplægget. Det bedste er at spille med åbne kort, for som du selv siger forstår de hvad du går igennem meget bedre.
Alt helt og lykke, og nej du er på ingen måde ene om dette fertilitets dilemma. Vi er SÅ mange der deler smerten. Kh