SuprecUR, akupunktUR og menopUR…

Blog opslag

Skrevet af Mathias og Jeanne

29 sep, 2018

SUPRECUR
For 3 uger siden, startede jeg op på suprecur. En næsespray der gør at jeg kommer i kunstig overgangsalder.
Allerede efter den første uge, havde jeg taget 3 kg. på. Jeg havde lidt kvalme, hovedpine, hurtig hjertebanken og bare generel træthed og ømhed i kroppen. Så begyndte hedeturene om natten at melde sig, hvor jeg simpelthen vågnede i en svedpøl og kunne ikke falde til ro igen.
AKUPUNKTUR 
Til forskel for de andre behandlinger/forsøg vi har haft, har jeg i denne omgang valgt at supplere op med akupunktur. Både for fertilitet, men også for træthed, stress, og alle de bivirkninger der følger med ved brugen af hormoner.
Jeg er der 1-2 gange i ugen, og altid om morgenen. Det er en dejlig måde at starte dagen på.
Jeg troede egentlig at jeg var sluppet let omkring bivirkningerne af næsesprayen.
Men så kom den, MIGRÆNEN.
Pyhaa, hvor jeg kastede op af smerte. Jeg havde det så psyko dårligt at jeg måtte gå hjem fra arbejde. Jeg kunne næsten ikke se noget, og jeg følte at jeg kunne besvime hvornår det end skulle være.
Kvalmen er der stadig, jeg har “efterveer” af migrænen, og min krop er bare brugt.
Min akupunktør har fået styr på min varme i kroppen, så jeg sover bedre om natten, og vågner ikke i en svedpøl på min pude mere.
MENOPUR
Igår d. 26/9 startede jeg op på menopur. Jeg skal have 150ie om dagen, som skal hjælpe med at modne mine æg. Det er første gang jeg prøver dette præparat. Det eneste vi egentligt har haft succes med, er puregon. Så jeg er meget spændt på, at se på tirsdag d. 2/10 når vi skal til Odense, til den første scanning af ægblærer. Er der mange, og hvor store er de? Det næste er også, hvilke bivirkninger får jeg mon af det? Som de siger over på OUH, jeg er MEGET medicin følsom, og reagerer typisk meget kraftigt på hormonerne.
Jeg håber bare ikke at det ender i en voldsom overstimulering. Det kan jeg næsten ikke holde ud at tænke på.
Som om det ikke var nok….
Så har jeg sideløbende også været på sygehuset med en knude i brystet.
Jeg fik først en UL scanning. Så en mammografi, og til sidst tog de en biopsi. Jeg var oppe og få svar på vævsprøven, og der var heldigvis ikke noget i den. Det er en samlet masse af bindevæv. Men de vil dog gerne have mig i en MR scanner, med kontrastvæske, så de kan se om der skulle gemme sig noget. Da jeg har ekstremt meget kirtelvæv, har de svært ved at se noget klart ved en UL scanning og en mammografi.
Om det er brugen af hormoner i så mange år (2,5 år) eller om det bare er normalt for mig, det ved jeg ikke…
Så lige nu er der rigtig mange ting der fylder meget, og jeg ved snart ikke om jeg vender op eller ned. Dagene går, og jeg følger bare med.
Tak fordi i læste med ❤️
IG: @andersenjeanne

2 Kommentarer

  1. Nynne

    “Så lige nu er der rigtig mange ting der fylder meget, og jeg ved snart ikke om jeg vender op eller ned. Dagene går, og jeg følger bare med.”

    Du skal vide, vi andre følger også med på sidelinjen og hepper på dig! Håber virkelig på det bedste for dig og Mathias. Det skal nok lykkes for jer 🙂

    Svar
    • Jeanne

      Tusind tak skal du have Nynne ❤️ det er dejligt at vide!

      Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relateret indlæg…

12. gang må da være lykkens gang!?

12. gang må da være lykkens gang!?

Over en måneds benhårdt arbejde har resulteret i ét skud i bøssen. Det virker så uretfærdigt, men det er jo efterhånden det overordnede tema i alt dette. Det er ægoplægning nummer 12 for vores vedkommende. Jeg kniber en tåre ved tanken om, at vi 11 gange før har siddet i samme situation, fulde af håb – men stadig ikke har fået vores barn.

læs mere

Behandlingstilbudkalender

No event found!