Surrogate baby  

Blog opslag

Skrevet af FruAxelgaard

4 apr, 2018

Når man rigtig gerne vil have noget, men ikke kan, finder man nogen gange på alternativer. Jeg ville fx helst køre rundt i en Audi Q7, men jeg har ikke lige en million brændende i lommen, så jeg kører i stedet i en Ford. Mange ufrivilligt barnløse kvinder finder også alternativer for deres manglende barn. Nogen projekterer deres uforløste kærlighed mod veninders eller familiemedlemmers børn, andre finder trøst i et kæledyr. Jeg tilhører den sidstnævnte gruppe.  

Både min mand og jeg er vokset op med hunde, og vi har altid snakket om at have hund. Vi skulle dog lige have styr på arbejdstiderne, men det kom jo sammen med det barn vi jo hurtigt ville få efter jeg havde smidt p-pillerne. Men barnet kom bare ikke. Jeg havde et enormt behov for at vise min kærlighed til et lille væsen – jeg havde brug for at være nogens “mor”.  

Vi overtog først mine svigerforældres kat. De havde 2 udekatte, men efter min svigerinde var flyttet hjem med hendes hund var det ikke så nemt at være kat i hjemmet mere. Vi havde flere gange snakket løst om, at vi kunne overtage katten – hun ville elske at være blommen i et æg hos os. Det blev en realitet en dag den nyankomne hund kom liidt for tæt på og katten blev skræmt. Hun flyttede derfor hjem til os.  

Det blev desværre en kort fornøjelse. Katten skulle gå fra at være inde/ude kat til kun at være inde kat hos os. Det gik også rigtig fint, når vi var hjemme. Men når dronningen (altså katten) ikke havde selskab tog hun hævn! Det startede med at hun tissede på tæpperne i sofaen – de blev vasket. Så tissede hun lidt i vasketøjskurven – måske et hint om at det havde stået der for længe? Men efter hun havde tisset i på vores dyner 2-3 gange, blev vi enige om at det nok var bedst hun fik fred. Hun var så ræd for hunde, så hver gang hun hørte en hund gø udenfor, fór hun under sofaen eller sengen og når hun ikke kunne være alene hjemme, blev vi enige med min svigerforældre om, hun skulle have fred.  

Kort tid efter begyndte min trang til at være “mor” at komme tilbage. Jeg har altid været hundemenneske, så jeg var ikke i tvivl om, at vi ikke skulle have kat igen. Af ren tortur meldte jeg mig ind i diverse hundesalgssider på Facebook. Jeg viste den ene søde hundehvalp efter den anden til min mand, men lige lidt hjalp det – han var jo den fornuftige på det punkt! Vi var begge ret enige i, at vi skulle have en Boxer. Min mand havde en med sin ex, så hans søn var vokset op med en og vi var derfor ikke i tvivl om, at de var gode familiehunde. Jeg faldt pladask for boxerens legesyge humør, kæmpe kinder og rynker i hovedet.  

En dag fandt jeg opslaget! Fantastiske boxerhvalpe i Jylland. De var alligevel så søde at selv min mand ikke kunne stå for dem! Efter lidt overtalelse blev vi enige om at køre over og kigge på dem. Jeg havde allerede hævet penge til depositummet for jeg var ret sikker på, vi kørte derfra med en reservation på en lækker hvalp – og det gjorde vi!  

Efter at have prøvet at blive menneskemor i 13 mdr., blev jeg i stedet hundemor til min lækre dame Chili. Der er ingen tvivl om, at det er pigerne mod drengene herhjemme – min mand og hans søn og mig og min hund. Hvis man spørger min mand, har Chili det nogen gange bedre end han har det – men det er selvfølgelig løgn (;  

Han gloede da også åndssvagt på mig, da jeg foreslog en ekstra times fotografering i forbindelse med vores bryllup fordi Chili ikke var med til fotograferingen på vores bryllupsdag – men jeg fik da min vilje (; Jeg fik dog ikke lov til at iføre mig brudekjolen til fotograferingen.  

Chili er mors pige og hun er det tætteste jeg lige nu kommer på at være mor. Hun sover for det meste ovenpå mig om natten – det var lidt nemmere da hun vejede 10 kg i stedet for nu 27 kg, men hvad gør man ikke for sin lille pige?  

Jeg synes det er sindssygt hårdt at have så meget moderkærlighed og intet barn at “kvæle” i det, men jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det ville have været hvis jeg ikke havde kunne få afløb for bare lidt af det til Chili. Hun er så fantastisk glad og kærlig, at jeg ved at når det forhåbentlig sker at hun skal være storesøster, vil hun blive den bedste <3  

1 Kommentar

  1. Betina

    Jep sådan endte jeg også med at blive…. hundemor!

    Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Relateret indlæg…

Behandlingstilbudkalender

No event found!