Symptomer på PCO(S)

Blog opslag

Skrevet af Sasja S. Andreasen

27 jul, 2017

  1. Du har meget fedt på maven og/eller let ved at tage på
  2. Du har hudsymptomer som uren hud
  3. Du har udeblivende menstruation

Da jeg smed mine p-piller begyndte jeg at tage lidt på, på maven, så jeg troede at jeg var blevet gravid. Samtidig havde jeg jo kvalme og ingen menstruation, så det var nemt at tro. Jeg begyndte også at få bumser, som jeg før havde haft i panden og på hagen, men nu begyndte jeg også at få dem på kinderne og slog helt ud på ryggen. Jeg er rigtig ked af at have dem og må dække dem hver dag 🙁  Det er alt sammen symptomer på PCO.

Jeg kunne garanteret få piller til hjælp, men når vi skal i gang med fertilitetsbehandling er dette ikke løsningen. Heldigvis arbejder min mor på et apotek, og kan skaffe mildere produkter. Hun har givet mig EAU THERMALE Avéne Cleanance, som er en gel, der skal masseres ind på fugtig hud morgen og aften. Den vil jeg godt anbefale. Jeg har brugt den ca. i en uge og jeg synes allerede det hjælper. Jeg er bare for langsom til at starte på nye ting, og har svært ved at få rutinen, men selvom jeg kun får den brugt en gang om dagen, synes jeg alligevel den hjælper.

  1. Du har øget hårvækst med et såkaldt ”maskulint præg”

På grund af forhøjet mandligt kønshormon kunne jeg i løbet af nogle måneder også se, at jeg fik mørkere hår på benene, og kan faktisk også se det på mine arme nu. Men det blev efterår og jeg fortsatte kun med at barbere fra knæene og ned. Nu er det så blevet lidt varmere i vejret, og jeg havde en lårkort kjole på til et bryllup og kunne godt se i løbet af aftenen, at det nok var tid til at barbere mine lår 😮 Det har jeg aldrig gjort før, og har jo altid hørt at: “Lad vær’…” eller det sagde min mor hvert fald allerede, da jeg skulle barbere mine ben for første gang: “Lad vær med det, så bliver hårene kraftigere og kommer til at vokse hurtigere”. Men man kan jo ikke have hår på benene.

Min kæreste, Henrik slog det op. “Der er mange der barberer sine lår” sagde han. Men det jo hvis de er meget mørke… Og måtte indse, at det var mine jo lige pludselig, not fun 🙁 Men da jeg endelig gjorde det, var det så dejligt, hvor blev de fine 🙂 Og det holder faktisk meget godt, det er en uge siden sidst jeg gjorde det og hårene er ved at kunne ses igen. Så de skal nok ordnes en gang om ugen.

  1. Du har øget skægvækst

I efteråret kunne jeg også se at jeg fik let skægvækst på hagen, men man ser det ikke så godt og jeg kan bruge en pincet til at hive de længste hår ud. Her for nyligt købte jeg voks til ansigtet, men jeg har stadig ikke fået det brugt endnu… Måske skulle jeg prøve det og har læst at pincet eller voks er det bedste. Man skal aldrig barbere sig. Det er heller ikke så slemt, der er mange der har det meget værre. Det kan desværre godt tyde på at det bliver værre, så må bare holde hovedet koldt og bruge voksen, hvis det er…

Jeg bruger Henrik rigtig meget til at vurdere, hvor slemt det er (det var også ham der påtalte mine hår på lårene…) Så hvis han siger, at nu skal det altså væk, så må jeg gøre det 😉 Tror det er fordi det er første gang, jeg skal prøve voks, at det er svært at tage skridtet. Det vil jo helt sikkert gøre ondt, men det gjorde det også første gang jeg skulle barbere mine ben. Og når jeg tænker på følelsen jeg fik, da jeg barberede mine lår, tror jeg også det vil få mig til at føle mig beder tilpas. Jeg har også haft fat i min epilator, som jeg heller aldrig rigtig har prøvet. Der var nogle “vådservietter” med der ville gøre, at det ikke gjorde så ondt, men det tror jeg ikke på. Kan ikke huske om jeg turde prøve… Jeg må tage mig sammen…!

Mere hår

Jeg må til at leve med alt det hår flere steder på kroppen (har også lidt på mave og bryst), og når nu det snart er sommer, må jeg finde mig i at barbere mig hver dag både på benene og under armene.

Cecilie Hother, der selv har PCO har i samarbejdet med en sygeplejerske åbnet klinikken Cerix, der med laserbehandlinger skal hjælpe PCO ramte kvinder af med deres hår. Så da jeg hørte det ville jeg selvfølgelig gerne prøve, men det er ret dyrt og skal gentages op til 8 gange, og da jeg ikke har mørke hår på hagen, kan de ikke hjælpe mig. På benene er det en mulighed. Men alle disse ting skulle være noget der blev gjort inden fertilitetsbehandling, så dette er symptomer jeg må leve med indtil jeg har født og kan få hjælp med lidt stærkere metoder.

P:S: Jeg fik afleveret min praktik-prøve i tirsdags efter fire dages intens arbejde. Nu vil jeg glæde mig til på tirsdag, hvor første del af behandlings-livet tager sin start. Og glemme alt om praktik-eksamen den 30. lidt endnu 😉

Tak fordi I læser med 🙂

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relateret indlæg…

PCOS strategi session

PCOS strategi session

Du gør alt hvad der står i din magt for at hjælpe din krop til mindskede symptomer. Til at hjælpe...

læs mere

Behandlingstilbudkalender

No event found!