Her snakker jeg ikke om valget af farve eller mærke, men om det smarte, taktiske og praktiske i det tøj du har valgt.
Måske gør du allerede som jeg, måske får du nogle gode tips og ideer hvis du læser lidt videre 😉
Når jeg skal til scanning har jeg ALTID en kjole, og strømper på. Det har jeg, ikke udelukkende, fordi jeg synes at kjoler er flotte, men mest af alt fordi jeg føler mig mindre bar;
Når man har smidt underbenklæderne på stolen i hjørnet, og går hen til den famøse gynækolog-stol, så er det ret skønt med en kjole der dækker understellet. Jeg foretrækker i hvert fald at jeg ikke skal have røven bar når jeg går igennem lokalet 🤷🏻♀️
Desuden kan kjolen dække lidt når man ligger med stængerne i bøjlerne, og selfølgelig på vej tilbage til “omklædningsafsnittet”.
Strømperne får mig ligeledes til at føle mig lidt mindre bar ☺️
Når jeg skal til ÆU, har jeg altid en kjole på med korte (eller løse) ærmer, så sygeplejersken har nem adgang til at lægge venekateter. 🤘🏼💉
Funfact er at jeg også altid har matchende undertøj på til ÆU, og det er der ingen logisk forklaring på 🤷🏻♀️😂
Har du nogen gode tips til at klare sig lidt nemmere og rarere gennem scanninger og ÆU (altså udover morfin) så del dem gerne i kommentarsporet 😘
Det er sjovt! Jeg har det på præcis samme måde man føler sig af en eller anden grund bare lidt mere nøgen, når det kun er yoni og bagdel, der er blottet, og så er en kjole bare perfekt
På en måde lidt fjollet, at man tænker over det, når de alligevel skal kigge op i ens allerhelligste, men det gør man altså! Jeg gør i hvertfald