Tanker før vores første IVF forløb

Blog opslag

Skrevet af Ditte Marie

4 okt, 2018

Ja, hvad tænker man egentligt?…
IVF – in vito fertilisation. Bum. Simpelt. Ikke?

Nu har vi haft 3 forsøg med insemination (IUI-h) og jeg har 2 dage tilbage med p-pillerne, før vi skal igang med IVF.
Efter vores IVF samtale med sygeplejersken på klinikken tænkte jeg: “Okay. Det med IVF, det må vi tage, som det kommer.” – for der var piller og sprøjter og scanninger og så sprøjter igen og kort blev ICSI også nævnt… Det lyder voldsomt omstændigt. For det første er jeg ikke en kæmpe fan af menopur indsprøjtningerne. De er ikke sjove. De gør ikke ondt eller noget i den dur. De er bare ikke sjove – sådan “bare fordi!” For det andet var det ikke til at finde hoved og hale i alle de ting man skal og ikke skal. Det lyder indviklet? Jeg ved godt, vi får det hele forklaret hen ad vejen og at der er totalt styr på det, for de har sg* altid styr på det på den klinik. Men… det lyder bare indviklet.

Og så læser man på debatten bl.a. på facebook om lange forløb og korte forløb og smerter og alternative behandlinger. Så bliver man endnu mere forvirret. For hvad er et langt forløb? Hvad er et kort forløb? Det sagde de intet om… betyder det, at jeg slet ikke skal tænke på lange og korte forløb? Og hvor ondt gør det egentligt? Og hvad hvis jeg bliver overstimuleret? Og bør vi bruge alternariv behandling? Og hvornår, var det nu, hun sagde, man går over til ICSI? Og hvad var det egentlig i det hele taget, at hun sagde? Og hvad betød det?

Ja, så hvad er tankerne lige, inden vores første IVF forsøg?
Jeg er nervøs. Nervøs for smerter, overstimulering og for at komme til at gøre noget forkert med medicin, sprøjter eller piller. Nervøs for, hvordan det kommer til at gå.
Vi har googlet og googlet. Vi har haft brug for at få nogle tal på. Er der overhovedet større chance for at blive gravid med IVF frem for IUI?
Samtidigt tænker jeg på, hvor heldige vi er. Vi bor i et land, hvor det er muligt, det her. Og hvor vi ikke skal have en krone op ad lommen. I hvert fald ikke før der er prøvet mange, mange gange med forskellige metoder. Wauw. Sikke et privilegie. Samtidigt, er vi priviligerede fordi min søster (biologisk set; halvsøster) helt åbent og uden nogen form for opfordring har tilbudt os sine æg, hvis nu vi får behov. Fordi hun synes, det vil være dejligt for os, at der i det mindste er halvdelen af min biologiske familie genetisk tilstede i vores barn. Wauw. Sikke et privilegie.

Og alt ovenstående handler nok egentligt, ganske enkelt, om, at jeg er nervøs for den næste graviditetstest. Ligesom alle jer andre.

1 Kommentar

  1. Nynne

    Kram til jer!!! Håber på det bedste for jer.

    Forstår udemærket godt dine bekymringer.

    Det er dog også vigtigt at huske på, at det der med at få tal på godt kan være en mærkelig størrelse. For det første, så er tallene kun lavet ud fra en mindre fokusgruppe, hvilket er et meget lille tal set i forhold til det store perspektiv over alle dem som er i fertilitetsbehandling….

    Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Relateret indlæg…

12. gang må da være lykkens gang!?

12. gang må da være lykkens gang!?

Over en måneds benhårdt arbejde har resulteret i ét skud i bøssen. Det virker så uretfærdigt, men det er jo efterhånden det overordnede tema i alt dette. Det er ægoplægning nummer 12 for vores vedkommende. Jeg kniber en tåre ved tanken om, at vi 11 gange før har siddet i samme situation, fulde af håb – men stadig ikke har fået vores barn.

læs mere

Behandlingstilbudkalender

No event found!