I forvejen døjer jeg med tanke mylder.. så det kan ikke undgås at jeg tænker helt vildt mange tanker hver dag. Men sommetider har jeg brug for en kop te til lige at stoppe op og finde rundt i mine tanker et øjeblik

En af de tanker jeg har og som ofte vender tilbage er…

-ufrivillig barnløshed, hvorfor er det så svært at tale om  ?

For mit vedkommende er det at det er så personligt, fordi jeg nogle gange godt kan føle at mit underliv er forkert sat sammen og hvem har lige lyst til at sige ” hey jeg stod sku ikke først i køen da der blev udelt fertilitet ” okay okay jeg ved godt at ingen ville sige sådan, men nogle gange kommer jeg bare til at sige tingene på en lidt tosset måde, da det nok for mig er en overlevelses mekanisme .. og vi er alle forskellige . Men ligemeget hvordan vi ville sige det så lære vi bare hele livet  at manden levere svømmerne og de finder frem til ægget inde i kvinden og vupti kvinden føder et barn.  Men hvad så når det ikke er så simpelt ? Så kan man føle at det er “forkert” og derfor tror jeg det er så svært at tale om ! .

Jeg er selv faktisk ret god til at tale om det med dem jeg stoler på og har tæt på mig. Især når det går godt . Men det jeg er knap så god til ,det er at tale om det jeg faktisk syntes er rigtig svært det som kan gøre mig rigtig  ked af det . Jeg er tilbøjelig til at sige noget ala “det har jeg det lidt blandet med” men sandheden er at jeg har det ikke særlig blandet jeg ved ligepræcis godt at jeg er mega træt af at det her skulle ske for os!  (Ingen burde stå og være ufrivillig barnløs)

For mig er det guld værd at jeg har en psykiater som jeg kan “tømme” hoved hos ellers ville jeg nok ende med at blive skør ❤