Tanker fra en ufrivillig barnløs

Blog opslag

Skrevet af Sasja S. Andreasen

27 jul, 2017

En ny ventetid er i gang. Jeg skal i gang med at lave praktikaflevering, der skal afleveres den 17. maj. Jeg synes det er svært at tænke på den. Jeg vil bare i gang med den behandling. Og så sent som i går var der en mere i min omgangskreds, der skrev på Facebook. “Hehe, jeg er ikke bare oppustet. Jeg har termin i oktober”. Og ja, jeg er selvfølgelig glad på hendes vegne. Det er bare svært igen at sige til sig selv, det snart din tur, det snart din tur. Der kan jo gå flere måneder eller år!

UVISHEDEN

Grrraa…. Det super hårdt. Jeg føler både sommerfugle og at min mave slår knuder. Når vi kommer til samtale igen, hvad sker det så? Er det mon bare karbadet, der har rykket vores chance for at blive gravide lidt længere ud i det uvisse? Får vi den samme besked igen? “Gå hjem og vent lidt mere” Åhh, hvor har vi bare ventet længe nu. I dag er der lige præcis gået et år. I dag den 28/4 sidste år, tog jeg den sidste p-pille.

Da vi fik beskeden om, at vi skulle vende tilbage om 8 uger, tænkte jeg det er ok, jeg kan godt vente lidt længere, så får jeg hvert fald ikke termin til bachelor-eksamen. Og inden blev jeg også afklaret med, at der kan gå år før der sker noget. Men nu er jeg stoppet med at tænke: “Måske til sommer” “Måske til jul”. Jeg vil ikke tænke på det mere. Jeg er gået fra at være positiv: “Nu der ikke længe til at vi skal starte i behandling” til jeg kan ikke se en ende på det her. Og at få den besked om, at der måske også er noget galt med sæden, det er alligevel for meget, og så har jeg bare ikke brug for at vide, at nu er dem og dem blevet gravide.

BABYER OVER ALT

Kan snart ikke holde humøret oppe. I morgen skal jeg for første gang ud og se en venindes dreng på 6 mdr. Jeg har selv spurgt om jeg måtte se ham. Jeg vil også gerne se ham, synes bare det snart er tid til selv at have én. Jeg føler jeg er den eneste, der er 30 og ikke har nogle børn. Hun havde også svært ved at blive gravid. Jeg må høre lidt nærmere om det i morgen…

Skærtorsdag fødte min barndomsveninde, jeg har stadig ikke set hendes datter. Vil selvfølgelig gerne se hende og dikke, dikke og det hele. Hun er så glad og vi skal snakke om fødslen og alt det der hører til. Det er bare ikke, der jeg er nået til endnu. Lige nu handler det bare for mig om at BLIVE GRAVID. Noget som alle andre bliver på et fucking trylleslag. Det er så uretfærdigt.

HJÆLP

Selvfølgelig skal vi være glade for at vi kan få hjælp. De piger der er overvægtige skal først tabe sig. Jeg læste om en på Facebook, der skal tabe sig 30-35 kg 😮 Hvordan har hun overhoved overskud til det? Der er selvfølgelig nogle præparater hun kan bruge, men det fandme thumbs up til de piger. Jeg skal “bare” lægge mig op på briksen, forhåbentlig om en måneds tid, og få lidt sprøjtet op og så håbe på det bedste. Længe leve lægevidenskaben!

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relateret indlæg…

Behandlingstilbudkalender

No event found!