Det slog mig i dag – At det er 2 år siden jeg første gang sad med en negativ graviditet test. Dengang var vi skuffede, men på ingen måde slået ud. Det er jeg i dag. Jeg havde aldrig forstillet mig at vi skulle på ud på så hård en rejse. Og hvorfor skulle jeg dog tænke det. Alle test og undersøgelser slog fast, at vi ikke fejlede noget, og hurtigt ville blive gravide. Det blev vi også. Men derfra gik alt galt. Min mand siger jeg er en mor, men det er svært at føle når børneværelset står tomt og halvt færdigt.

I starten efter vi mistede, købte jeg en lille ting, hver gang vi havde forsøgt. Efter mange naturlige og 6 mislykkede IUI-forsøg er jeg stoppede med det. Det fylder bare op i et tomt rum.

Jeg kigger ofte på den lukkede dør, og tænker hvad jeg dog stiller op med det rum. Lader jeg det stå, gør jeg det færdig, eller rydder jeg det og bruger det til noget andet?

Når folk kommer på besøg for første gang, spørg de ofte hvad der er i rummet. Jeg overvejer altid hvad jeg skal sige. Ofte ender det med at jeg siger at det er vores depot. Det gør ondt at sige, men jeg vil ikke gøre folk forlegne. Og det er nemmere end at sige, at bag den lukkede dør, gemmer jeg en drøm der braste.

I dag sidder jeg herinde. Med min negative graviditet test, Den var positiv for en kort stund, men vi mistede igen. Næste gang starter vi op med IVF. Vi skulle egentlig holde en lille pause, mens vi ventede fra at gå fra IUI i det private til IVF i det offentlige. Men vi synes det kunne være sjovt, hvis vi kunne lave en øko baby. Det kunne vi. Men nu er det ikke så sjovt. De kærlige kærtegn på maven er igen byttede ud med bitterhed, sorg og frustration. Hvordan bliver man ved med at hive sig selv op?

Min menstruation kom i dag, og den negative test virker næsten overflødig. Næste cyklus skal vi i gang igen. Inden da skal jeg lige igennem en operation med min galdesten. Jeg ved jeg bliver nød til slippe det og kigge fremad.

Jeg tager mig sammen og flytter lidt rundt på nogle ting. I dag lader jeg det stå. Min mand vil gerne at vi rydder det. Det er jeg ikke klar til. Måske hvis IVF ikke er vores vej, men lige nu lader jeg det stå. Det tomme rum, bag den lukkede dør, der larmer så voldsomt i mig.