Et totalt tabubelagt indlæg, men hverdag for mennesker i fertilitetsbehandling – læs ikke videre, hvis du er sart.
- Baberede ben indtil….
Jeg startede med, at jeg skulle være “pæn”, når jeg kom til scanning. Det vil sige, at jeg ville komme med barberede ben, pæne strømper etc. Så jeg ikke lå der med stængerne i vejret og lignede jeg ved ikke, hvad. Efterhånden som jeg kom ind i en rutine omkring behandlingen og jeg var til MANGE scanninger, nogle gange har jeg været afsted 3-4 gange på en uge, så blev jeg automatisk lidt mere afslappet omkring det. Det opdagede jeg en dag, hvor jeg stod dernede med mega lange hår på benene, spraytan der var kikset lidt – dvs. Jeg var plettet – og meget gammel neglelak på tærerne/neglelakken var ved at vokse af. Så er det blevet hverdag, at starte dagen med at smække benene i vejret foran fremmede mænd.
- Forkert sæd?
Jeg kan ikke huske hvilket forsøg det var. Men det var i hvert fald inseminatonsdag. Jeg var alene, da T ikke kunne få fri. T havde afleveret sædprøve til oprensning om morgenen, og jeg skulle så komme senere på dagen og blive insemineret. Mens jeg sidder i venteværelset, er det ret tydeligt, at der er flere der skal insemineres. Jeg kigger rundt, pludselig bliver jeg simpelthen så bange, for om jeg mon kunne risikere at få lagt den forkerte sæd op!?!?! Jeg blev nødt til at sige til lægen, at jeg var lidt bekymret for det. Det havde jeg selvfølgelig slet ingen grund til. Nu siger lægen altid “Vi har styr på hvem der er far til hvem”. Betryggende.
- Musikken i venteværelset
Tilsyneladende er vi i behandling på en klinik med stor passion for meget glad musik. Genren er bred; det er Elvis, det er tysk Schlager, det er de største og vildeste 70’er og 80’er hits. Alle der har været i venteværelset på sådan en klinik ved, at stemningen er ikke fed. Der sidder mange mutte kvinder/par og kigger ned i gulvet. Nogle græder også, når de går ud. Sammenhold det med ovenstående typer af musik! Det er specielt.
- “Nå, hvordan er din baby så lavet?”
I fertilitetsbehandling kan man glemme nogle gange, at der findes andre måder at lave børn end med sprøjter, slanger osv. Læs: den gammeldags måde! Efterhånden spekulerer jeg altid lige over, når jeg ser en gravid, om det mon er en baby lavet ved IUI, IVF, ICSI… det bliver en interessant samtale, når vi skal tale med vores evt. Kommende barn om, hvordan man får børn.
- Køreturen med sædprøven i bilen
Alene det, at min kæreste sæd skal forlade vores hus. Oh my… det er underligt. Så sidder vi der i bilen på vej ned og afleverer den, den skal holdes kroptemperatur, så om vinteren får den lige lidt sædevarme. Jeg spurgte en dag min kæreste, hvordan han har det med det, og han svarede: “Det er ligesom, når jeg skal afleverer flasker!” – godt så!
0 kommentarer