Efter et par måneders pause fra fertilitetsbehandlingen og efter en slem ægudtagning var vi nu klar på at få sat vores første fryseæg op. Et nyt år og en ny start. Januar 2017 blev starten på mere behandling og vi var ved godt mod og havde troen og håbet med os. Desværre blev jeg ikke gravid. Heller ikke med det andet eller det tredje fryseæg.

Første fryseforsøg
Jeg havde fået Estrofem tabletter – 3 x 2 mg hver aften for at gøre min slimhinde klar til at modtage et æg og efterfølgende Crinone 3 gange dagligt. Medicin jeg aldrig bliver fan af. Crinone må være noget fanden har skabt.
Min slimhinde “voksede” som den skulle og d. 23. januar 2017 fik jeg tilbagelagt ægget som klarede optøningen og stadig så rigtig flot ud. 11 dage senere skulle blodprøven tages og den var negativ. Det var en virkelig hård besked at modtage når håbet og troen havde været så stor denne gang og vi var selvfølgelig rigtig kede af det. Humøret steg dog lidt, da jeg få dage efter fik min menstruation og dermed kunne vi snart få tilbagelagt vores 2. fryse æg.

Andet fryseforsøg
Igen havde jeg været på Estrofem og Crinone for at gøre kroppen klar. D. 2. marts fik jeg tilbagelagt endnu en helt perfekt fryseblastocyst. Denne gang havde jeg gået til akupunktur et par gange om ugen og fået “babyklister” i håb om at det ville give et bedre udslag. Vi troede virkelig at den ville være der denne gang pga. de alternative hjælpemidler – og så var det også vores tredje ægoplægning – og som man siger “tredje gang er lykkens gang”. Det var det desværre bare ikke. Blodprøven 11 dage efter viste nemlig et HCG tal på 0 – altså heller ingen graviditet i denne omgang. Igen helt ødelagt og kede af det, vrede og frustrede og med en stor lyst til at sige “fuck det” og kaste håndklædet i ringen. De næste par dage gik og jeg fik min menstruation. Vi besluttede at melde os til behandling igen og prøve med det sidste fryseæg.

Tredje fryseforsøg
Igen på medicin – Estrofem og Crinone samt akupunktur og babyklister. D. 4. april mødte Birk og jeg op på klinikken med en tro og et håb om at nu ville det blive vores tur til at blive gravide. Vi sad spændte og nervøse i venteværelset. Jeg lidt ekstra nervøs. De sidste to æg oplægninger havde været ret smertefulde, så det frygtede jeg. Ret meget faktisk. Vi blev kaldt ind. Denne gang af professoren, som også var ham der lagde æg tilbage allerførste gang – uden smerter, så det hjalp lidt på nervøsiteten. Ægget blev lagt op og vi så med på en skærm. Det gjorde ikke ondt.
Efterfølgende skulle vi ind og snakke med en sygeplejerske. Jeg skulle nemlig begynde på noget nyt medicin i håb om at det ville få vores blastocyst til at sætte sig fast. Indsprøjtninger. Gisp…. Jeg hader de skide nåle, så da de sagde jeg skulle have sådan en sprøjte hver dag de næste 14 dage, vidste jeg ikke om jeg skulle grine eller græde. Jeg er efterhånden ved at være vant til små sprøjter til maven, men de her nåle var altså noget tykkere. Og nej, de skulle ikke bare i maveflæsket, de skulle stikkes direkte i musklen – i låret og bagdelen. Fuck.
Birk blev introduceret til sprøjterne – han fik æren af at stikke – det kunne jeg simpelthen ikke med så store nåle og så slet ikke når der skulle stikkes i musklen. Det gik heldigvis rigtig fint med at få sprøjterne, de gav dog en pokkers masser smerter, men jeg går gerne gennem alt den smerte jeg kan komme til hvis bare det ender ud med en lille ønskebaby.
D. 18. april kom dagen for graviditetstesten. Jeg havde ikke lyst, for jeg kunne slet ikke tro på at den ville vise to streger. Hvorfor skulle den dog det? De sidste tre gange havde der jo kun været én skide streg. Jeg tog testen, og ganske rigtig, kun én streg. Sprøjterne havde ikke gjort en forskel. Jeg blev selvfølgelig skide ked af det og vred. Vred på min krop. Vi har kun haft perfekte æg, men de vil bare ikke sætte sig fast. Det er så vanvittig frustrerende når man ikke selv kan gøre til eller fra og det ødelægger en.

Det var endnu nederlag på nederlag. 3 perfekte fryse æg som ikke blev til en graviditet. Ikke flere æg på frys, så nu en ny behandling med hormoner og æg udtagning forude. En tanke der slet ikke er til at bære, så derfor besluttede vi os for at holde en lille pause fra fertilitetsbehandlingen. En tiltrængt pause for at samle ny energi og nyt håb.