I september 2017 tog min bedre halvdel og jeg beslutningen om at prøve at blive gravide. Men det skulle vise sig at være lettere sagt end gjort. Alt imens vores venner og bekendte får børn på stribe, lader babydrømmene vente på sig for vores vedkommende.

Min kæreste har moderat nedsat sædkvalitet, og jeg har en tendens til PCOS. De mener ikke, jeg får mine ægløsninger. Men æg har jeg nok af.

I november 2018 startede vi i fertilitetsbehandling. Først i det private, senere i det offentlige. Vi har pr. 1. marts 2020 været gennem fem inseminationsforsøg og en IVF med et fryseæg. Vi har aborteret to gange: første gang meget tidligt i forløbet, anden gang en missed abortion i uge 13.

Selvom det til tider er svært, forsøger vi så godt som muligt at bevare troen, håbet og babydrømmene.