Her. Det står her!
Lægen nærmest smider papirerne foran mig på bordet.
Han er sur, fordi jeg har tilladt mig at påpege, at der i det informationsmateriale jeg fik tildelt i maj 2018 står, at man ved tredje ægoplægning i en alder af 37 år, kan få lagt to æg tilbage frem for et for derved at øge chancerne for graviditet.
Jeg skal til mit femte IVF/ICSI forsøg og derfor synes jeg, der efterhånden må mere til for at få det til at lykkes. Især fordi vi flere gange slet ikke er nået til ægoplægning. Læs: udmattet.
Lægerne har sagt ok for det i det private, men vi har valgt at gemme vores sidste forsøg der pga afvisningerne i det offentlige. Jeg fylder snart 37.
I det offentlige er holdningen så åbenbart en helt anden. De vil for alt i verden undgå tvillinger, fordi der er mange risici forbundet for både mor og barn. Som fx for tidlig fødsel.
Jo ældre du bliver, desto mindre er chancen dog for, at begge æg overhovedet sætter sig fast.
I det nye informationsmateriale fra oktober 2018,som sygehuset ikke har givet mig, er reglerne nu ændret til, at man skal være 40 år, før man kan få lagt to æg tilbage. Og derfor bliver lægen sur på mig, da jeg igen påpeger deres manglende evner til at kommunikere med deres patienter.
“Det er flere år siden, du fik det materiale”, vrisser han. Men det er nu bare tilbage i maj måned 2018… det når jeg dog ikke at forklare, før han lukker døren bag sig og overlader mig med en sygeplejerske, der smiler lidt undskyldende og anklagende på samme tid. Hvad bilder jeg mig egentlig ind at svare en overlæge imod, tænker hun sikkert.
Situationen er akavet. Kort forinden det nye materiale nu er landet på bordet, har lægen fortalt mig, at jeg er i risiko for at opleve overstimulation, når jeg om fire dage skal have taget og ud for femte gang.
Jeg har absolut ingen fornemmelse af at blive passet på og taget hånd om, som jeg har følt det i det private.
Lang behandling, som det hedder, føles virkelig frygtelig lang og hård. Den vil jeg ikke anbefale andre at gå igennem. Og der er jo nok formentlig en grund til, den meget få steder bruges i det private…
Jeg er på nippet til at sige, at jeg hellere vil ruinere mig selv yderligere, end at sætte mine fødder på Hillerød Hospital igen, hvis det nu endnu engang mislykkes. Det er virkelig opslidende også at kæmpe mod læger og sygeplejersker oveni bivirkninger og følelsesmæssige rutsjebaneture.
Tårerne kommer først, da jeg er hjemme igen og krammer min kæreste i entréen. Det føles rart at blive rummet og hørt. Han er enig i, at vi formentlig ikke vil det offentlige mere.
For at forbygget overstimulation skal jeg allerede nu drikke 2-3 liter vand i døgnet og spise proteinrigt.
Jeg hepper på mit helbred og på de mange æg, der nu flyder rundt derinde. Forhåbentlig er kvaliteten denne gang bedre end de mange andre foregående…
Jeg føler med dig. Det er hårdt nok at finde hoved og hale i alle reglerne i forvejen, og når man så ikke får det nyeste materiale er det da kun mere op af bakke.
Håber alt går vel ❤️
Mange tak for det og for at tage dig tiden til at læse mit indlæg.
Mange tak for det og for at tage dig tiden til at læse mit indlæg.
Årh, det er bare ikke i orden. Han bør være mere professionel og forstående overfor sine patienter, som går igennem en utrolig svær behandling.
Ja, det kan undre, at nogle læger desværre ikke er mere profesionelle. De bedste læger – er min erfaring ind til videre – dem, der selv har været igennem noget lignende i deres private liv og derfor ved, hvad det vil sige at være fuldstændigt mentalt opslidt. Tak for din støtte.
Ja, det kan undre, at nogle læger desværre ikke er mere profesionelle. De bedste læger – er min erfaring ind til videre – dem, der selv har været igennem noget lignende i deres private liv og derfor ved, hvad det vil sige at være fuldstændigt mentalt opslidt. Tak for din støtte.