Når man lever som ufrivillig barnløs, lever man på nogle punkter som en patient med en alvorlig sygdom. Det fylder hurtigt utrolig meget, og selv de mindste ting kan virke kæmpe store.

Enhver ændring bliver et symptom

Når man prøver at blive gravid, bliver man utrolig opmærksom på enhver ændring i kroppen. Pludselig har du altid kvalme og ømme bryster omkring testdagen, den forkølelse eller ubehag der kommer er uden tvivl tegn på infektion fordi kroppen prøver at bekæmpe fremmedlegemet (altså embryoet) og ethvert stik, prik eller smerte i underlivet og mave er uden tvivl et tegn! Eller er det?

Det gik op for mig tidligere på ugen, hvor meget det egentlig fylder:

Jeg er gået fra et job som butikschef og 10-12 timers vagter hvor der ofte blev gået 12-15.000 skridt til, at være mere eller mindre sengeliggende i 3-4 mdr. pga. stress. Når jeg nu gik hjemme og havde minus på overskudskontoen var det ikke ligefrem salat og rugbrød jeg fik i løbet af dagen, så derfor tog jeg selvfølgelig lidt kilo på. Jeg har i forvejen ikke fået tabt de obligatoriske kærestekilo, så der er lidt mere på sidebenene end jeg synes om. Så jeg er nu begyndt at træne!

Det skulle selvfølgelig have hele armen, så første gang jeg var oppe og træne lagde jeg ud med 30 min på løbebåndet, efterfuldt af styrketræning af hele kroppen og jeg sluttede af med 72 mavebøjninger.

Jeg var helt smadret i kroppen da jeg vågnede næste dag! ALT gjorde ondt! Det vidste jeg selvfølgelig godt ikke var et graviditetstegn.

3 dage efter havde jeg ikke ondt i andet end underlivet!

Alle smerter fra min vilde tur i træningscentret (som i øvrigt ikke var blevet gentaget pga. smerter, så måske jeg skulle slappe lidt af næste gang?) var nu væk – troede jeg. Jeg var nået til cyklusdag 13 – altså ca. dagen før ægløsning og havde så ondt i underlivet! Jeg føltes hævet og utrolig øm. Okay! Hvad fanden var nu det? Jeg mistænkte både voksende graviditet udenfor livmoderen eller en kæmpe ulækker cyste (som før har kostet mig en tur på hospitalet).

Hmh. Jeg måtte lige se det an. Jeg havde i forvejen en tid ved lægen 2 dage efter, så jeg måtte jo lige nævne det for hende, selvom hun nok bare ville ryste på hovedet og bede mig komme tilbage, hvis det ikke var gået væk 14 dage efter (som hun tidligere har gjort, når jeg har været hysterisk). Dagen inden min lægetid var jeg klar på at træne igen. Jeg startede med en time på løbebåndet, og ville så lige tage nogen mavebøjninger inden jeg kørte igen – maven skulle jo strammes op.

Underlivet handler ikke kun om æggestokke og livmoder!

Da jeg tog den første mavebøjning blev mysteriet om ømhed og hævelse i underlivet opklaret! Det havde absolut ingenting med hverken graviditet udenfor livmoderen, cyste eller ægløsning at gøre! Udover forplantningsorganer er der åbenbart også nogen muskler lige der?

Hvad fanden laver de også der, hvor jeg tror jeg skal holde øje med en eventuel graviditet?

Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt af mig selv. Jeg vidste godt, at ufrivillig barnløshed fyldte meget i min hverdag, men hvor naiv er jeg at tro, at der ikke findes andet end livmoder og æggestokke lige der? Så meget fylder de sgu da ikke.

Kvinder lider mest

Det er i hvert fald min påstand – og i mit hoved giver det meget god mening. For at sige det ligeud er mændenes eneste rolle at levere ”varen” enten i kop til behandling eller få skudt i rigtig retning under sex. Kvinderne derimod? Hvis det er i naturligt forsøg, starter det for mange allerede omkring dag 10-11, hvor første ud af mange ægløsningsteste bliver taget i brug. Herefter tisser man på sådan en fin test indtil den er helt positiv (og det kan nogen gange være svært at se) for så at hoppe ombord på manden. Derefter kommer de lange 14 dages ventetid, hvor enhver rumlen i maven, anelse af kvalme, uskyldig hovedpine, ømme bryster, emotionel ubalance, smerter eller jag i underlivet, øget tissetrang osv. osv. bliver analyseret til døde! Selvom vi nu er i gang med den 22. cyklus og optimismen ikke er lige så stor som de første 10, er der altid symptomer lige indtil menstruationen kommer som en kæmpe skuffelse. Der er endda måneder, hvor jeg tager graviditetstest selvom jeg har fået min mens, fordi jeg er sikker på det ikke var en rigtig mens når jeg nu har alle symptomerne.

At leve som ufrivillig barnløs er som at være på job 24/7/365 uden løn. Jeg håber bare, at alt dette ender i en den største bonus af dem alle – nemlig vores drømmebarn