Det værste i hele det her fertilitets show er uvisheden & ventetiden.

Uvisheden om – bliver jeg nogensinde mor. Hvis man bare vidste fra starten, det kommer til at tage 3-4-7-9 behandlinger eller 6mdr. 2 år el 5 år. Så havde man da et udgangspunkt. Men det har man ikke 🙁

Hele tiden så forestiller man sig & regner frem til hvornår det kunne blive. Til min søsters bryllup er jeg i hvert fald gravid- det var jeg så ikke. Jeg bliver mor inden jeg bliver 35 – det blev jeg ikke. Jeg kan i hvert fald fejre jul med en lille spir i maven – det kunne jeg så heller ikke. Så blev målet at næste jul 2021 har vi alle små babyer med (mine søstre & jeg) – det kommer heller ikke til at lykkedes.

Nu hedder det, jeg bliver (måske) først mor i 2022 & prøver ikke at forestille mig andet end det. For det er SÅ trættende ikke at kunne krydse nogle af mine mål el. Forestillinger af. Det gør mig SÅ ked af det & føler det hele meget uretfærdigt.

Hvorfor lykkedes det for alle andre end mig 🙁 Min ene lillesøster har lige fået nr. 2 & min anden lillesøster er 23 uger henne med nr. 2. Bare det gør at jeg føler mig endnu mere bag ud, alene & udenfor.

Jeg har snart brug for at det er mig der kan komme med den gode nyhed. Jeg er hele tiden hende man har ondt af. Ej hvor synd hun ikke har fundet en mand, ej nu har hun også svært ved at få et barn 🙁

Stort set alle mine veninder har 1-2 & 3 børn & vil så gerne være en del af det. Hvornår er det min tur til babyshower, barnedåb, 1 års fødselsdag & bare det at føle sig som en del af fælleskabet.

Jeg har brug for en succes oplevelse, noget at fejre, gøre noget crazy. Jeg har ikke fejret babyshower, barnedåb, bryllup, lige købt hus eller andet i den dur.

Det er hårdt. Derfor fejre jeg altid min fødselsdag for alle mine veninder, jeg er lige fyldt 35år & bare det ikke at kunne invitere alle til fødselsdag som jeg plejer, selvfølgelig pga. corona. Det har faktisk været mega hårdt 🙁

Sikke en sur smøre jeg lige kom af med her, jeg er dog sikker på det ikke kun er mig der har det sådan. Og ja nogle gange hjælper det bare at komme ud med det.

Så her kommer det lige i grove træk – jeg er TRÆT af fertilitetsbehandling, TRÆT af corona, TRÆT  af ikke at kunne se & kramme alle mine veninder, TRÆT af ikke at kunne komme ud at spise & på arbejde. Ja bare mest TRÆT af at mine 5 IUI & ene IVF ikke har virket.

Bum basta, så kom det ud. Så nu prøver jeg at være positiv igen & prøver at se frem ad & stole på processen. Jeg skal jo nok komme igennem det & håber & drømmer bare om at jeg en dag bliver MOR 🙂

//Kat