Veganer og fertilitet
Pga. mit minimalt forhøjede kolesteroltal, anbefalede lægen mig straks, at starte op på en 100% vegansk kost. Jo koldere tyrker jo bedre. Det var nærmest det eneste hun efterlod mig med. Da vi var meldt til behandling, så skulle der jo ske noget hurtigt, som i, lige med det samme. Jeg lavede lidt ressource og søgte hjælp hos andre, med mere erfaring end mig selv.
Mælken blev byttet ud med plantebaseret mælk. Prøvede først mandel mælk.. elsker mandler, så tænkte det ville være et hit. Men nej.. Føj for en oplevelse! Den har ingen snert af mandel smag. Jeg prøvede derfor både rismælk, soyamælk med vanilje og til sidst barista havremælk. Barista havremælk og Soya med vanilje blev hurtigt mine favoriter. Jeg tænkte derfor, at almindelig mælk fortid, forevigt. Smør blev byttet ud med plantebaseret smør. I stedet for kød, fandt jeg en hel del forskellige alternativer i kølediskene.. Nuggets, falaffel, burger bøffer, pålæg og meget mere.. alt sammen plantebaseret. Det var helt perfekt.. Dog var der nogle ting som smagte bedre end andre, men var fast besluttet på, at holde ved. Jeg havde ca. 14 dage til ÆU, så der var ikke plads til overspringshandlinger. Hen af vejen fandt jeg ud af, at man åbenbart ikke må få for mange soja produkter, hvilket ellers havde været en genial proteinkilde. Og med en ny ÆU hængende over hoved, skulle der helst nogle proteiner til. Især hvis jeg skulle igennem endnu en overstimulering som første gang. Efter de 14 dage, begyndte det at blive svært. Jeg undersøgte derfor nærmere, hvordan anbefalingerne lød, hvis man havde for højt kolesterol.
Jeg kiggede på sundhedsstyrelsens hjemmeside og pludselig blev livet en hel del lettere for mig. Der blev det nemlig anbefalet at spise fisk til frokost dagligt og fisk til aftensmad et par gange om ugen. Derudover var det tilladt at spise magert kød. Derfor sneg kylling sig også lige så stille ind, i min mad igen. Mælk og ost var også tilladt, dog skulle det være med så lav fedt procent som muligt. Nøj det var en lettelse. OST!!!! Det havde jeg savnet!!! At der så kun er 16% fedt i!!! Det er så lige meget J Mums.. Dog holdte jeg mig fortsat fra mælk, æg, oksekød og svinekød.
Der stod nemlig også, at hvis man levede som ren veganer, så skulle man passe på med, ikke at få vitamin mangel, og man skulle helst have en kostevejleder med ind over og sådan nogle ting. Der gad jeg alligevel heller ikke ud. Så hellere spise lidt fisk og kylling.
Idet mindste fandt jeg en god ro i det. Jeg vidste nu hvordan min problemstilling så ud. Jeg havde spist Keto, kiss-kost og LCHF i laaaang tid. Og den kombi med HF (High Fat), har nok ikke været så god for mig. Men dette vidste jeg nu, så nu kunne jeg spise efter det. Det var fedt!! Og rart at vide besked.. Ville ønske de undersøgelser var blevet lavet lang tid før. Dog er kolesterol et problem i min familie og ud fra det, kunne jeg have fået et vink med en vognstang om, at det muligvis var noget jeg selv skulle have undersøgt, eller skulle have taget højde for. Men det kan man jo altid sige bagefter og være bagklog med. 😉 Håber bare dette kan hjælpe nogle andre med at få belyst samme problemstilling, da det kan påvirke fertiliteten <3 Nå… men for at vende tilbage til den nye ÆU, læs med i kommende blogindlæg..
0 kommentarer