Fase 3:

Den 22 januar 2014 fik det glædelige opkald fra vores sagsbehandler hos Statsforvaltningen: I er godkendt til et barn 0-36 måneder!

ENDELIG…..

Det hele startede i Statsforvaltningen i november mdr. 2013. Hvor vi blev stillet en masse spørgsmål, mener at det var min mand som stod for skud først – hvordan han oplevede sin barndom, hvordan han havde klaret den, brud mv, arbejde og parforhold. Hvordan han så sig selv som far.

Mange kryds spørgsmål, for at se om det var det samme svar som kom. Hvordan han ville evt. gøre det bedre som forælder, end hans forælder havde gjort det.

Tror vi var der i ca 2½ time, eller mere. Hårdt at føle at andre skal bedømme om vi er egnet og gode nok til at blive forælder, meget grænseoverskidene.

December mdr. 2013, kom vores sagsbehandler på hjemmebesøg og vi vidste at det var min tur til at få en masse spørgsmål. Da jeg er lidt af en tænker, havde jeg prøvet at forberede mig på nogle svar. Så jeg ikke skulle tænke for meget, eller virke for stille.

For stille er det indtryk vores sagsbehandler havde af mig, som både kan det være en fordel og en ulempe.

Hvor min mand er mere åben og lige til. Matcher vi hinanden meget godt.

Sagsbehandleren skulle se hele vores hus, grunden og om det var forsvarligt at have et barn her. Vi har en å i baghaven, som blev spurgt hvad vores holdning var til. Vi har pladsen til et barn, en god have at lege i og alt det var godkendt.

Vi havde på det tidspunkt et kuld killinger, samt 4 voksende katte. Hvad vores holdning var til dem, og hvad nu hvis barnet ikke kunne lide, var bange for dem og en evt. allergi.

Men alt det kan der findes en løsning på, og det er vi ikke urolige for.

Pga. julen og nytår skulle vi ikke forvendte at høre noget lige med det samme. Da vores sagsbehandler skulle sammenfatte vores sag og vi skulle godkende den inden den skulle på samråd.

Ventetiden….

Den bedste forsinkede julegave ever…!

Valget af venteliste mv, er lige om hjørnet nu og så er vi adoptions gravide. 😉