August 2017 – Endelig kom dagen!

Vi havde prøvet at blive gravide på egen hånd i 1 år, men da der ikke skete noget, valgte vi at kontakte lægen, som henviste os til en gynækolog. På dette tidspunkt havde vi lige opsagt vores bolig og skulle midlertidigt bo hos mine svigerforældre i 6 måneder, inden vi kunne overtage vores nyrenoverede gårdhavehus. Det i sig selv – var stressende nok!

Vi fik heldigvis hurtig tid til gynækologen som tjekkede mig, og Martin blev henvist til Holbæk sygehus hvor han skulle aflevere en sædprøve. Vi havde begge høje forventninger, for hvorfor skulle vi ikke kunne få børn på egen hånd? Vi havde ingen omkring os, som havde problemer med at få børn, så vi var rimelig sikre på, at vi bare ikke havde ramt det rigtige tidspunkt endnu.

Ventetiden til næste møde med gynækologen var svær, men to uger efter kom dagen endelig.

Gynækologen starter med at fortælle at hun indkaldte til dette møde, fordi hun ikke ville fortælle svaret på prøverne over telefonen. Der går et sug igennem min mave, og allerede der kan jeg mærke at tårerne presser på. Hun fortæller at mine prøver er helt fint, men at Martins ikke så særligt gode ud. Martin har meget nedsat sædkvalitet – og hun henviser os derfor til fertilitetsbehandling på Holbæk sygehus, men med henblik på at mit bmi ligger lidt for højt, selvom jeg træner og tænker over min kost. Martin blev meget stille og trak ikke en mine. Jeg kunne straks se på ham – dét her, det er ikke sjovt.

Turen fra gynækologen i Næstved og hjem til Albertslund, blev lang og vi var nødsaget til at holde ind på en rasteplads ved motorvejen. Det hele ramlede sammen. Det blev for hårdt. Vi måtte tale ud om det her. Vi trængte til at græde ud, kramme og fortælle hinanden, at lige meget hvad, så er det en kamp vi tager. Og vi tager den sammen! Vi kom endelig hjem og kunne nu vente på indkaldelsen til den første samtale på Holbæk sygehus.

Dette var mit første blogindlæg, og jeg håber at i kunne lide at læse med.