Indkaldelsen fra Holbæk sygehus kom hurtigt men med en ventetid på 6 måneder. 6 MÅNEDER! Vi var overbeviste om, at nu ville vi gå rundt med ondt i maven i 6 måneder og det gjorde vi såmænd også. Det hele var begyndt at dreje sig om ønsket om baby og det begyndte at tage hårdt på vores forhold. Vi skulle blive bedre til at åbne op overfor hinanden med vores tanker og følelser, og sætte fokus på os selv som par igen. Det var hårdt og vi valgte at tage på en lille ferie, for at komme væk fra det hele. Ferien gik godt, men projekt baby fyldte stadig rigtig meget og det var et emne vi blev ved med at bringe op. Jeg kunne sidde foran Martin og bare stirre ud i luften. Fare væk ind i min egen verden og pludselig bryde sammen i gråd. Det blev trods alt, en rigtig god ferie, med en masse dybe samtaler om at vi skulle holde fast i hinanden, være ærlige og fortælle nøjagtig hvad man gik og tænkte på –  for hvor skulle den anden dog vide det fra? Vores ærlighed, kærlighed og forståelse for hinanden, gjorde at ferien blev nydt og vi kunne vende snuden hjem mod Danmark med håb og en bedre forståelse for hinanden.

I februar 2018 kom dagen. Vi var så spændte! Vi vidste godt at jeg havde et problem med min bmi, men da jeg dagligt træner og primært spiser sund kost, havde vi et lille håb om, at de ville sende os videre med det samme. Sådan gik det ikke..

Lægen vi kom ind til var super sød og var rigtig god til at vejlede. Vi følte os trygge ved hende og hun fortalte at hun skulle være vores kontaktperson, men dog kun i 1 måned, da hun havde fået nyt arbejde. Frustrerende for os begge, da vi følte at vi havde været super heldige med hende! Hun fortæller om behandlingerne, og siger at vi egner os bedst til reagensglasbehandling/IVF, og at hun er helt sikker på, at det her bliver et kort forløb, men! – der er altid et men… Jeg skal tabe mig, da mit bmi er for højt. Og her snakker vi om 15 kg, hvilket jeg syntes er sindssygt uoverskueligt, da jeg knokler for det i forvejen. Jeg har altid været en pige med et par kg for meget på sidebenene, men efter nogle personlige udfordringer for år tilbage, som desværre resulterede i at jeg tog 30 kg på, på omkring 2 år. Det var en meget hård periode i mit liv – og da jeg en dag valgte at give slip på det hele for endelig at blive glad og mig selv igen, kunne jeg sagtens se, at der måtte ske noget og at jeg ikke længere kunne kende mig selv i spejlet.

Men nu for at vende tilbage til det dét hele handler om, så giver hun os 6 måneder til at jeg kan komme ned i vægt, også skal vi kontakte klinikken igen i august 2018. Denne gang er vi derfor ikke kommet i gang med projekt baby endnu, men vi venter spændt. Vi knokler på og håber at august lige præcis bliver vores lykkemåned! Men vi tør ikke sætte forventningerne for højt.

Jeg træner, spiser sundt og kæmper for at vi kan få vores drømme baby – men indtil videre er det desværre ikke godt nok. Men det vil jeg skrive om i et andet indlæg.

Endnu en gang tak fordi at i ville læse med!