Klokken er lidt i 8 og jeg sidder og venter. Venter på at klokken bliver 9.30 så jeg må ringe til Herlev hospital og høre om der er et af mine æg der har klaret den til 5. dagen, og om jeg så senere i dag skal have sat et æg tilbage.
Jeg har egentlig klaret det rigtig godt hen over weekenden. Bedre end jeg havde forventet. Jeg har slappet af, og fordybet mig i mine lektier. Jeg er heldig, fordi jeg elsker mine lektier og kan bruge mange timer i at fordybe mig i dem. Så det har været helt okay. Men nu kommer den … ventetiden og det der følger med når man bliver opmærksom på den. Tankerne, rastløsheden, uroen i maven og humørsvingningerne.
Generelt synes jeg at det at vente er sigende for det at være i fertilitetsbehandling, om end man er i IUI, IVF eller ICSI behandling.
Først venter man på at komme til lægen for at få en henvisning, når man oplever baby udebliver. Så venter man på at komme til, og så venter man på den første samtale.
Så venter man på den næste scanning, og den næste igen. Ved IUI venter man så på man skal insemineres, og så kommer den lange ventetid på testdag.
Ved IVF og ICSI venter man på ÆU (ægudtagning), så venter man på at finde ud af hvor mange der er blevet befrugtet, så venter man på at få at vide om der er nogle klar til ÆO (oplægning), og så venter man på testdag.
Nogle nætter drømmer jeg om, at jeg venter. Så selv om natten fylder det. Ventetid er en stor del af det at være i behandling, og den ventetid er grunden til hvorfor man stresser så meget i behandling. Vi er sjældent i nuet, fordi vi hele tiden er videre og venter på næste skridt. Og hvorfor skulle vi ikke gøre det. Det er hårdt, og der er ikke særlig mange smukke øjeblikke, man lige har lyst til at stoppe op og nyde. Vi kæmper jo alle for at opnår så stor en drøm, og til forskel for mange andre, er vores kamp sjældent smuk og romantisk. Den er dyr, og koster mange tåre, op og nedture og ventetid.
Så hvis du møder en i behandling, og de fortæller dig, at de venter på … noget… så giv dem lige et ekstra kram. Fordi ventetiden er lang.
Klokken er nu halv 8.30, og jeg sidder stadig og venter. Måske min ventetid snart er forbi.
Er selv i et ICSI-forløb og kender alt til at vente og vente og vente…
Udover det allerede beskrevne, kan man så tilføje, at efter ÆO er det igen tid til at vente på blodprøve med håb om en graviditet, hvilket nok er den værste ventetid af alle! HVIS man så er heldig, at den test er positiv, må man pænt igen vente på 1. scanning med håb om, at den lille myr sidder hvor den skal, eftersom der er forhøjet risiko for GUL ved behandling. Alt i alt:
Vente, vente, vente…
Præcis..
Er i den ventetid nu og den er ulidelig. Der er virkelig lang tid til den blodprøve.
Ja det er virkelig den værste. Man går bare og mærker efter de mindste tegn på graviditet og er ved at blive vanvittig af at vente på den blodprøve