Vi åndede lettede op, da vi fik at vide, at vores frossenpind havde overlevet optøningen og skulle retur til “hulen” samme formiddag. Efter endnu en svær ægoplægning var det tid til en (kort – som altid) snak med lægen om, hvad planen er, skulle det ikke gå denne gang heller.
Vi havde været en tur forbi Trianglen for at høre dem, hvad de ville foreslå af behandling – bare for at have en second opinion og en back up mulighed, hvis vi bliver afvist hos det offentlige/opbruger alle vores forsøg… De foreslog langt hen af vejen det samme som det offentlige, men ville gerne tilføje Prednison til behandlingen, idet jeg udover at have svær endometriose og adenomyose også lider af flere andre autoimmune sygdomme.
Vi spurgte derfor lægen hos det offentlige, om det kunne være en idé at prøve dette? Hun virkede næsten lidt sur, da hun afviste.. Det kan godt frustrere, at det offentlige er så “rigide” i deres måde at gøre tingene på, mens man i det private har held med at tænke i alternative muligheder.
Hvorom alt er, så krydser vi for nu bare fingre for, at frossenpinden hænger i, og at blodprøven om fire dage viser et flot og højt HCG, så vi ikke behøver spekulere i “hvad gør vi næste gang”.
Vi venter og venter. Tiden snegler sig…
Krydser fingre for jer
Mange tak!
Den var negativ. Tid til en tur igennem hele møllen igen…