Alle, som er i fertilitetsbehandling, kender til den frygtelige ventetid. Nøj, hvor man venter meget.
Først venter man på sin menstruation, derefter venter man på svar fra klinikken om, man har fået plads. Så venter man på, at man er ordentligt nedstimuleret for så derefter at vente på, at æggene er store nok efter fsh-indsprøjtninger. Når æggene er kommet ud, så venter man igen! Denne gang på at høre om æggene har klaret turen i varmeskabet, og hvis de har det, og man er så heldig at få lagt et æg op, så gud-hjælpe-mig så venter man igen – op til 14 skrækkelige dage! Og når man endelig kan tage blodprøven/graviditetstesten, så venter man igen. Denne gang på svar. Om det er de 3 minutter, som hjemmetesten tager, eller om det er laboranten på sygehuset, man venter på. Begge scenarier er helt igennem skrækkelige. Og hvis svaret er negativt, skal du igennem det hele en gang til! Og det er endda kun, hvis forløbet indtil graviditetstesten går godt.
Jeg er træt af at være tålmodig. Jeg er træt af at vente. Jeg er generelt bare træt.
Men med min lave ægreserve har jeg ikke tid til at vente. Hver cyklus tæller.
0 kommentarer