Ventetider og spontan abort

Blog opslag

Skrevet af RebeccaR

25 apr, 2018

Jeg hader ventetider. Vores sidste forsøg med kort IVF på Hillerød hospital endte med en indlæggelse pga. overstimulering.
Vi har til nu været igennem følgende:
  1. IUI der blev aflyst
  2. Mild IVF på CFC (egenbetaling) – 1 æg kom ud. Ingen æg at komme retur
  3. Alm. kort IVF på CFC (egenbetaling) – 3 æg kom ud. Et æg kom retur men satte sig ikke fast – ingen til frys.
  4. Alm. kort IVF på Hillerød hospital – 15 æg kom ud. 5 tog imod befrugtningen (ICSI) Et æg kom retur. Ingen æg til frys.
Første forsøg med IUI blev aflyst da sædkvaliteten var gået fra to millioner friske ved sædprøven til 50.000 🙁 Så der sad jeg med ægløsning og måtte ikke få dem der var sprøjtet op. Det var et kæmpe knæk for os begge og vi tacklede det vidt forskelligt. Jeg lukkede mig fuldstændig inde og Mikkel ville frygtelig gerne tale om det, det var alt andet end en nem dag. Men vi kom igennem og stærkere ud på den anden side.
Andet forsøg var lidt specielt da det er en nyere metode og oftest kun bliver brugt i det private. Selvom det så ud til at der ville være 4-6 æg så er det bare sådan at selvom der er 4-6 ægblærer så er det ikke altid der er æg indeni dem. I mit tilfælde var der kun et æg. Desværre ville ægget ikke tage imod befrugtningen og der kom derfor heller ikke æg retur.
Tredieforsøg gik lidt bedre. Men der kom kun 3 æg ud selvom det så ud til der skulle være 7-10. 1 æg tog imod befrugtningen og delte sig til et flot 4 cellet æg. Dette kom retur men satte sig desværre ikke fast 🙁
Vores seneste forsøg har til dato, ud af mine 17 behandlingsforsøg alligevel været det værste nogensinde. Dels fik jeg en heftig mængde hormon i form af 200 enheder Gonal-F i 12 dage, udviklede 15 æg fordelt i 30 ægblærer. 5 tog imod befrugtningen. 1 blev lagt retur og de sidste 4 overlevede ikke blastocyst (videre dyrkningen) og kunne derfor ikke fryses ned 🙁 Fordi de allerede før ægudtagningen kunne se at jeg var tæt på overstimulering, valgte man dels at give mig noget andet ægløsende end jeg plejer at få og så skulle jeg på ægudtagningsdagen og på femtedagen efter ægudtagningen have en mindre dosis af den sædvanlige ægløsningssprøjte Ovitrelle. På anden dagen for ægudtagning kom et fint 4 cellet æg retur i livmoderen. Og alt så ud til at gå fint frem til vi nåede 5 dage efter ægudtagning. 1500 enheder Ovitrelle kl. 7.00 onsdag morgen blev mit vendepunkt. 12 timer efter jeg havde stukket mig gik min mave fra oppustet til fuldstændig udspilet og jeg lignede noget der var løgn. Jeg blev mere og mere dårlig. Mikkel og jeg snakkede lidt frem og tilbage om vi skulle reagerer nu eller lige trække vejret og se om ikke jeg bare havde brug for noget søvn. Torsdag morgen kom og jeg var bestemt ikke blevet mindre dårlig natten over. Jeg manende mig op og kørte børnene i skole, direkte videre til egen læge som målte min puls til 156 og et boldtryk han ikke kunne måle. Direkte videre til Hillerød hospital gynækologiske afdeling, spørg mig ikke hvilken vej jeg er kørt for jeg er faktisk ikke sikker :-/ Jeg burde nok have været sendt med en ambulance men tja lægen vurderede vel jeg var frisk nok til at køre selv 😉 På Hillerød blev jeg hurtigt tilset af ikke bare én læge men hele to. De var så søde, kunne se jeg havde ondt, var dårlig og bare slet ikke kunne overskue situationen. Meget hurtigt efter min blodprøvesvar var kommet fik de anlagt drop på mig, smidt noget blodfortyndende medicin i mig og  fyldt en masse væske i mig – svaret var klart og tydeligt – OVERSTIMUERING! De næste 8 dage gik med indlæggelse om dagen og heldigvis fik vi fundet en fælles løsning så jeg kunne komme hjem og være sammen med børnene et par timer hver dag og sove hjemmme.
Jeg er en af dem der tester ægløsningssprøjten ud af kroppen med en graviditets test og på dag 6 efter sidste ægløsningssprøjte var den ude af min krop. Men jeg stoppede så ikke med at teste og 5 dage før festdag stod jeg med en ret så positiv graviditetstest, dog turde jeg ikke helt tro på det. Dagen efter var den kraftigere, kunne det virkelig være rigtigt, skulle vi virkelig være forældre i 2018? Den tanke hold lige præcis 24 timer, så var det bal forbi. Teststregen udviklede sig ikke, de efterfølgende dage blev den svagere og ved blodprøven var HCG (graviditetshormonet) på 14. Den nedre grænse er 17. Tænk hvis jeg havde stået der på testdagen og var blevet lykkelig over min positive test. Tænk hvis jeg forventningsfuld havde ventet på opringningen fra sygehuset og jeg så havde stået der med glæden og den var blevet pillet fra mig. Lige der var jeg faktisk rigtig glad for at jeg er så meget kontrolfreak at jeg tester nærmest fra æg op til testdag. Jeg var forberedt og snakkede lidt med sygeplejersken. Heldigvis var det lige netop den dag hende der har fulgt mig det meste af dette forsøg.
Ny blodprøve to dage senere viste HCG på 3. Vi var tæt på. 2 dage senere startede jeg på at aborterer, til trods for dette var min trettende spontane abort så gjorde det ondt både fysisk og psykisk. Hvorfor var det ikke nu jeg måtte blive mor igen, hvorfor måtte jeg ikke give Mikkel den glæde? Årh jeg syntes virkelig ikke det sidste forsøg har været spor sjovt og føler mig simeplthen så SNYDT 🙁
Heldigvis er de fleste af sygeplejerskerne på Hillerød fertilitetsklinik helt igennem fantastiske. Særligt Vibeke og Stine har simpelthen været vidunderlige. Da jeg fik tallet på 3 blev sygeplejersken og jeg enige om at der måtte lægges en fornuftig plan for dels måtte jeg ikke bare starte op igen efter overstimuleringen og dels så kan man aldrig regne med min cyklus. Så hun mente jeg måtte en tur på konference. Første gang jeg skulle have været på konference var lægen syg, suk, men det er jo hvad der sker. Så skulle jeg have været på konference i fredags og ved i hvad? Der var de da ikke nået ned igennem bunken og ned til mig. Tror muligvis ikke jeg var den mest rumlige patient da jeg ringede derind i mandags :-/ Jeg blir fyldt med p-piller pt og humlen pt er om de må afvise mig hvis der ikke er plads eller om jeg skal på listen over “Må ikke afvises” patienter. Pt er det sådan at vi kan køre et forsøg, så bliver jeg hvis det mislykkes sat på p-piller da hormonerne hver gang giver mig store vandcyster i æggelederne og de forhindre en mulig graviditet. Og derfra kan vi så risikerer at blive afvist i 2 cyklusser altså kommer hvert forsøg til at vare 4 måneder. I forvejen føler jeg mig mega presset over at vi “kun” har to forsøg tilbage og at vi ud af sammenlagt 19 æg ikke har fået et eneste på frost :’( Jeg hader ventetider. Jeg træt af konferencer, p-piller og syge læger. Jeg vil jo bare gerne have lov og blive mor igen, hvorfor skal det være så pokkers svært 🙁
Jeg færdig med p-pillerne nu her og forhåbentlig har vi svar på planen inden blødningen kommer igen, nogle dage gad jeg virkelig godt bare være hende der blev gravid når jeg satte mig på en herre cykel.
/Rebecca

1 Kommentar

  1. Mie

    Kæmpe kram til dig ❤️❤️

    Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relateret indlæg…

Behandlingstilbudkalender

No event found!