Første forsøg med IUI blev aflyst da sædkvaliteten var gået fra to millioner friske ved sædprøven til 50.000 🙁 Så der sad jeg med ægløsning og måtte ikke få dem der var sprøjtet op. Det var et kæmpe knæk for os begge og vi tacklede det vidt forskelligt. Jeg lukkede mig fuldstændig inde og Mikkel ville frygtelig gerne tale om det, det var alt andet end en nem dag. Men vi kom igennem og stærkere ud på den anden side.

Andet forsøg var lidt specielt da det er en nyere metode og oftest kun bliver brugt i det private. Selvom det så ud til at der ville være 4-6 æg så er det bare sådan at selvom der er 4-6 ægblærer så er det ikke altid der er æg indeni dem. I mit tilfælde var der kun et æg. Desværre ville ægget ikke tage imod befrugtningen og der kom derfor heller ikke æg retur.

Tredieforsøg gik lidt bedre. Men der kom kun 3 æg ud selvom det så ud til der skulle være 7-10. 1 æg tog imod befrugtningen og delte sig til et flot 4 cellet æg. Dette kom retur men satte sig desværre ikke fast 🙁

Vores seneste forsøg har til dato, ud af mine 17 behandlingsforsøg alligevel været det værste nogensinde. Dels fik jeg en heftig mængde hormon i form af 200 enheder Gonal-F i 12 dage, udviklede 15 æg fordelt i 30 ægblærer. 5 tog imod befrugtningen. 1 blev lagt retur og de sidste 4 overlevede ikke blastocyst (videre dyrkningen) og kunne derfor ikke fryses ned 🙁 Fordi de allerede før ægudtagningen kunne se at jeg var tæt på overstimulering, valgte man dels at give mig noget andet ægløsende end jeg plejer at få og så skulle jeg på ægudtagningsdagen og på femtedagen efter ægudtagningen have en mindre dosis af den sædvanlige ægløsningssprøjte Ovitrelle. På anden dagen for ægudtagning kom et fint 4 cellet æg retur i livmoderen. Og alt så ud til at gå fint frem til vi nåede 5 dage efter ægudtagning. 1500 enheder Ovitrelle kl. 7.00 onsdag morgen blev mit vendepunkt. 12 timer efter jeg havde stukket mig gik min mave fra oppustet til fuldstændig udspilet og jeg lignede noget der var løgn. Jeg blev mere og mere dårlig. Mikkel og jeg snakkede lidt frem og tilbage om vi skulle reagerer nu eller lige trække vejret og se om ikke jeg bare havde brug for noget søvn. Torsdag morgen kom og jeg var bestemt ikke blevet mindre dårlig natten over. Jeg manende mig op og kørte børnene i skole, direkte videre til egen læge som målte min puls til 156 og et boldtryk han ikke kunne måle. Direkte videre til Hillerød hospital gynækologiske afdeling, spørg mig ikke hvilken vej jeg er kørt for jeg er faktisk ikke sikker :-/ Jeg burde nok have været sendt med en ambulance men tja lægen vurderede vel jeg var frisk nok til at køre selv 😉 På Hillerød blev jeg hurtigt tilset af ikke bare én læge men hele to. De var så søde, kunne se jeg havde ondt, var dårlig og bare slet ikke kunne overskue situationen. Meget hurtigt efter min blodprøvesvar var kommet fik de anlagt drop på mig, smidt noget blodfortyndende medicin i mig og  fyldt en masse væske i mig – svaret var klart og tydeligt – OVERSTIMUERING! De næste 8 dage gik med indlæggelse om dagen og heldigvis fik vi fundet en fælles løsning så jeg kunne komme hjem og være sammen med børnene et par timer hver dag og sove hjemmme.