Efter flere samtaler med flere forskellige læger, fik jeg endelig overbevist dem om, at prednisolon var forsøget værd. Både pga. endometriosen, men også pga. en række andre autoimmune sygdomme, der potentielt kunne sætte mit immunforsvar på overarbejde.

Nedreguleringsperioden gik meget lettere denne gang. Jeg blev ikke i samme grad ramt af udmattelsen/trætheden, så tiden kunne bedre fyldes ud med sociale aftaler, der fik ugerne til at gå lidt hurtigere. Om det var prednisolonen eller rent held, det vides ikke.

Derefter fulgte stimuleringsperioden med fuld drøn på hormonerne, da jeg reagerer dårligt/svagt på medicinen. Det resulterede i, at vi til ÆU i dag fik hele 9 æg ud! Med svær endometriose og lavt amh-niveau havde vi ikke turde håbe på så mange, så vi gik meget glade fra klinikken. Ægudtagningen gik også væsentlig lettere end sidste gang, så nu krydser vi alt, hvad vi kan for, at ÆGGET(!) er iblandt dem.

Vi hænger i…