Da jeg fik taget de 13 æg ud i marts og der desværre ikke var nogen som blev befrugtet korrekt, var vi tvunget til at have 1 ½ måneds pause – altså en cyklus pause. Vi ville ikke spilde pausen, så vi ville selv give babymaking et forsøg! Jeg startede op med at tage ægløsningstest og fangede den helt rigtige dag, så nu skulle vi bare have sexytime 😉

Dagene gik og min menstruation var forsinket. Min cyklus havde drillet lidt denne gang på grund af ægudtagningen, og jeg havde også haft ægløsning på dag 18 i stedet for dag 14. Jeg syntes alligevel at jeg ville tage en test. Den var sgu positiv! Det var en vildt underlig følelse, men vi turde ikke tro på noget som helst.

Jeg testede de næste par dage, og testen blev kun mere og mere tydelig, så jeg valgte at ringe til hospitalet så jeg kunne få taget en blodprøve, da jeg havde virkelig mange menstruation smerter. Jeg fik taget blodprøve fredag morgen og fredag formiddag kunne jeg læse svaret. Hcg lå kun på 25. Det var desværre alt for lavt, og smerterne blev mere hyppige. Mandag fik jeg menstruation. Jeg skulle have taget blodprøve mandag, så hvis det var faldet som det skulle, så kunne jeg begynde i behandling igen. Hcg’et var faldet til 2, så jeg kunne sagtens starte op.

Baby hang desværre ikke fast – men nu kunne behandlingen begynde igen.

Onsdag begyndte jeg så på pergoveris 300ie, og krydser fingre for at denne her gang – altså er vores gang! Lægen som scannede mig inden opstart på hormonerne, var helt overbevist om, at nu var det altså vores tur til at få en baby! Han talte 9 ægblærer på hver side, som gerne skulle vokse sig store, så de er klar til at komme ud.

Vi er startet i dette forsøg med en helt anden gejst. Vi har oprejst pande og ved, at det nok skal ske! Vi blev lykkelige over at vide, at vi faktisk kan blive gravide, også på egen hånd! Det syntes vi var lidt sejt, når man tænker på, at vi snart har prøvet i 3 år, og stadig er uforklarlige og ufrivillige barnløse. Det hele skal nok gå!