Som overskriften måske siger, er vi lige nu i venteposition igen. Jeg har fået taget æg ud og fået lagt et rigtig flot blastocyst æg op. Læs med i min dagbog herunder og få et indblik i, hvad vi går igennem.

28. maj: I dag ringer min telefon klokken 6:10, hvor jeg står op og drikker et stort glas saftevand. Det har heldigivs ikke været noget problem at faste i 6 timer, da jeg jo har sovet de fleste af dem. Da jeg har drukket mit saft, lægger jeg mig ind til min kæreste igen og hviler øjnene i en halv time. Jeg kan ikke falde i søvn igen. Jeg står op og går i bad 6:45. Min telefon ringer igen klokken 7:15, hvor jeg skal tage de 3 piller, jeg har fået med hjem fra Fertilitetsklinikken om fredagen. Jeg har allerede sat et glas med vand og pillerne klar. Det er 2 smertestillende og 1 beroligende pille. Jeg får gjort mig færdig, og jeg kan mærke allerede en halv time efter, at pillerne er indtaget, at jeg er lidt høj. Nu begynder den beroligende pille i hvert fald at virke. Min kæreste får lavet sin sædprøve, og vi kører ind mod Sygehus Syd.

Min kæreste sætter mig af, så jeg kan gå ind og aflevere sædprøven, som jeg har haft under trøjen hele vejen derind – den skal nemlig opbevares ved stuetemp.. Han finder en parkeringsplads og kommer ind i venteværelset til mig bagefter, hvor han selvfølgelig lige skal have sin morgenkaffe. Der sidder flere par i venteværelset, men jeg ænser dem ikke, da jeg ligger med hovedet på min kærestes skulder og nærmest sover.

Vi bliver kaldt ind på stuen af en sød sygeplejerske, og jeg bliver lagt op på en stol, hvor benene også ligger fladt. Hun fortæller os om, hvad der skal ske, og jeg får lagt et stik i hånden med en kanyle, hvor jeg skal have noget morfin igennem. Først kommer lægen ind i lokalet. Hun har en ung mandlig studerende med. Hun spørger om det er ok, at han er med. Det er det. Jeg har nu haft så mange både mandlige og kvindelige ansigter ved mit underliv at en fra eller til kan være liegmeget. Da lægen kom ind fik jeg mine ben op i 2 bøjler, og hun fortalte mig, at hun vil bruge den samme scanner, som de plejer at bruge, den her gang vil der dog være påsat et lille metal rør, hvor kanylen skal op gennem. Inden lægen går i gang kommer laboranten også ind. Hun skal sidde i samme lokale, og kan se med det samme, når lægen suger væsken ud af ægblæren, om der er et æg deri. Sygeplejersken giver mig to sprøjter med morfin gennem hånden, og lader det virke lidt, inden lægen går igang. Kort efter jeg har fået morfin, begynder jeg at græde. De rækker mig en klud og siger, at det er meget normalt, når morfinen begynder at virke. Jeg har ellers ikke grædt optil ægudtagningen – men det skulle næsten også komme, når jeg nu er så følsom.

Jeg tørrer øjnene, men der fortsætter med at komme tårer. Min kæreste har heldigvis taget min hånd. Lægen lokalbedøver mig i hver side af skeden, og det mærker jeg slet ikke. Derefter sætter hun scanneren op. Hun siger, at jeg har urin i min blære, selvom jeg lige har været ude og tisse. Hun sætter et kateter op gennem urinrøret og trykker mig på maven ved blæren. Det er en underlig fornemmelse at tissse, selvom jeg ikke føler, at jeg tisser. Da blæren er tømt, sætter hun igen scanneren op og finder ægblærerene på højre æggestok. I fredags var der 3, men i dag er der kun 2. Lægen siger, at den ene nok allerede har løsnet sig. Hun stikker kanylen op gennem røret. Det er en 40-50 cm lang kanyle, der virkelig meget voldsom. Jeg mærker et stik, der bestemt ikke er ret behageligt. Jeg trykker min kæreste hårdt i hånden, og inden jeg når at tænke mere på smerten, fortæller laboraten, at der er et æg. Selvom det hele er meget sløret for mig, så husker jeg, at jeg virkelig blev så glad. Jeg kiggede op på skærmen, og det føltes lidt som om, at det faktisk var vores baby, jeg lå og kiggede på. Tankerne må have gået hurtigt, for lige efter mærker jeg mit andet stik, og der er igen et æg. Lægen rykker scanneren over til venstre æggetok, hvor der stadig er 3 ægblærer. Jeg kan faktisk ikke huske, om jeg mærkede 3 stik her, eller om hun tog flere på en gang – men jeg husker, at det gjorde virkelig ondt i den her side. Jeg klemte igen virkelig min kærestes hånd. Da lægen var færdig og tog scanneren ud, sagde laboranten, at der var 5 æg. Det vil sige, at der var æg i dem alle.

Lægen sætter igen sengen op, så jeg kan lægge mine ben fladt. Jeg er stadig meget påvirket af morfinen. Lægen siger pænt farvel, da hun skal videre til den næste stue. Jeg får lov at ligge lidt, inden sygeplejersken siger, at jeg skal prøve at rejse mig forsigtigt. Hun giver mig mine underbusker og bukser, og jeg rejser mig for at tage mine bukser på. Jeg kan huske, at jeg spørger sygeplejersken om flere forskellige ting – blandt andet om hvad der skal ske, hvis vi ikke bliver gravide – hun fortæller lidt, men siger til mig, at hun synes vi skal snakke om det på lørdag, så vi er sikre på, at jeg kan huske det. Jeg synes jo, at jeg var helt ved mine fulde fem, men det kan jeg godt se nu, at det var jeg bestemt ikke.

Hun følger os begge ind på en hvilestue, hvor jeg sætter mig op i en dejlig stol, der kan kører op og ned. Min kæreste får en stol ved siden af. Hun spørger, om jeg er tørstig og sulten, og det kan jeg kun svare ja til. Hun finder en juice og en sandwich til mig og fortæller, at nu skal min kæreste bare passe på mig og tage alle de juice og sandwich vi vil. Jeg ved ikke hvorfor, det var så vigtigt for mig, men jeg får i min rus også spurgt, om det er okay, at min kæreste også tager en. Hun er så sød og siger, at det er okay. Og selvfølgelig tager han en. Inden hun går fra stuen siger hun, at laboraten kommer ind til os og fortælle, hvordan det ser ud, og at hun derefter kommer ind og tager plastrøret ud af min hånd.

Da hun er gået ud, begynder jeg igen at græde. Jeg tror bare, at jeg er så glad og lettet over, at det er overstået nu – og igen, jeg er jo meget følsom.

Laboranten kommer ind til os og fortæller, at der var 5 fine og modne æg, og at de allerede begynder at befrugte dem i dag. Hun fortæller også, at min kærestes sædprøve var blevet meget bedre – 5 millioner. Hun viser os på et skema, hvordan æggene skal se ud nu, og hvordan de ser ud, når de er befrugtet og klar til oplægning. Hun fortæller, at de ringer onsdag inden klokken 9, hvis der ikke er nogle æg, der er blevet befrugtet. Hvis de ikke ringer, så er der nogle af æggene, der er blevet befrugtet. Så vi krydser virkelig fingre for, at de ikke ringer.

Da vi har siddet på hvilestuen i ca. 30-45 minutter kommer sygeplejersken tilbage og tager røret ud af hånden på mig. Hun fortæller også her, hvordan jeg skal tage det gel der skal op gennem skeden. Det skal jeg starte på onsdag morgen, 2 gange om dagen. Da vi kører fra Fertilitetsenheden, kører vi mod apotektet og henter gel.

Som sagt husker jeg det hele i tåger på grund af den beroligende pille og morfinen, men når jeg sidder her og skriver det ned, så kommer det meste af det frem.

Lørdag klokken 13:15 skal vi forhåbentlig ind og have lagt et æg op.

30. maj: I dag er det 2 dage siden ægudtagningen, og jeg er stadig øm i mit underliv. Men egentlig er det jo også meget forståeligt, når man tænker på, hvordan der er blevet rodet rundt deroppe. I dag skal jeg også starte på den gel, jeg skal sprøjte op i skeden. Det skal jeg gøre 2 gange om dagen – morgen og aften. Det er endnu en lidt grænseoverskridende ting, jeg skal igennem i det her projekt. Men jeg gjordet det, og det gik fint. Gelen skal medvirke til, at ægget bedre kan fæstne sig, når det bliver sat op igen – jeg skal derfor tage det i 15 dage.
31. maj: I dag er det præcist 1 år siden, at jeg stoppede med at tage piller, og vi besluttede, at nu skulle vi forsøge at skabe vores egen familie.
32. juni (2+5): I dag har jeg været inde og få sat et æg op. Min kæreste var med, og vi var begge MEGET spændte, da vi jo slet ikke vidste, om vi kom ind til 1, 2, 3, 4 eller 5 befrugtede æg, og om de overhovedet kunne bruges. Da vi blev kaldt ind i behandlingsrummet af sygeplejersken, stod lægen også allerede klar. Lægen hedder Tine, og hende har jeg været inde hos flere gange. Det var også hende, der tog æggene ud. Tine siger, at vi lige skal vente på laboranten, da det er hende, der kan fortælle os, hvordan det egentlig er gået med æggene.

Laboranten kommer ind og smiler. Hun fortæller os, at alle 5 æg er blevet befrugtet. 2 er allerede lagt på frys og 2 skulle lige ligge til i morgen, men hun regnede med, at de også bliver så gode, at de kommer på frys. Det æg jeg skulle have op i dag, var et virkelig godt æg. Lægen kaldte det, med et smil på læben, et limousine-æg 😀 Min kæreste siger et Ferrari-æg :D.

Det var så vildt og så sindsygt, at det er svært at beskrive. Vi blev begge to så glade for de gode nyheder.

Jeg lægger mig op på briksen endnu en gang og smider benene op. Lægen sætter en scanner på min mave, så hun kan tjekke, hvor hun sigter med sprøjten, der skal føre ægget på rette vej. Inden det sker, viser laboranten os ægget på en skærm – det er så vildt. Ægget bliver sat op, og jeg kan igen hoppe ned.

Derefter får jeg en seddel på, at jeg skal ind og have taget en blodprøve mandag den 11. juni, og de vil ringe til mig med svar tirsdag den 12. juni. Hvis nu det sker, at jeg få mens. inden den dag, så skal jeg tage ind og få taget blodprøven alligevel.

Til slut snakker vi lige kort om, hvis jeg nu ikke bliver gravid, og hvornår vi så kan få sat næste æg op. Lægen fortæller, at det først kan blive til august, da der skal gå en måned, når de har været oppe og stikke mig, og derefter løber vi ind i sommerferien. Puha, der er lang tid til. Dog afslutter både lægen og sygeplejersken med at sige, at de tror bestemt ikke, at der blive et forsøg mere, da det var så flot et æg og så godt et forsøg.

De var så optimistiske, så det er vi også!!

5. juni (3+1): I dag er jeg begyndt at få ømme bryster. Jeg har læst mig frem til, at det også er en bivirkning, der kan komme af crinonen (altså den gel jeg sprøjter op hver morgen og aften). Jeg kan dog bare ikke forstå, hvis det er en bivirkning af crinonen, der først kommer efter 7 dage – så jeg er optimistisk og håber på, at det er det første rigtige graviditetstegn.
6. juni (3+3): I dag har jeg stadig ømme bryster, og jeg er begyndt at få den vildeste blod-smag i munden. Jeg håber virkelig meget på, at det er det andet graviditetstegn, der viser sig nu.

Lige nu krydser vi fingre, håber, tænker positive tanker og regner med, at jeg bliver gravid.

Tak fordi du læser med <3