Lægebesøg hos egen læge

I juli 2018 er der endelig gået et år. Jeg finder den præcise dato for, hvornår jeg smed pillerne og bestiller en tid præcis et år senere. Vi er klar og vi glæder os sådan til at høre hvad lægerne siger. Ved lægebesøget snakker vi med en læge. Hun er sød, men hun har ikke noget svar. Hun laver en underlivsundersøgelse på mig, og jeg beder pænt J om at forlade rummet inden. Der skal også laves en klamydiatest. Nok har J og jeg haft sex, og utrolig meget sex det sidste år, men jeg er ikke klar til, at ligge med spredte ben, mens en kvinde sidder med hovedet begravet i mit underliv, hvor han oveni købet skal kigge på. Der er vi simpelthen ikke endnu. J forlader selvfølgelig lokalet uden tøven. Jeg tror også, at han synes det var lidt mærkeligt… Det skal vise sig, at vi bliver meget mere large med dette – begge to…

Hun laver undersøgelsen og konstaterer, at jeg ikke umiddelbart fejler noget. Hun henviser os til en gynækolog af frit valg. Et par dage senere kommer svaret fra klamydiatesten – den var heldigvis negativ. En positiv test kunne have været årsagen til vores infertilitet, da klamydia kan gøre en steril. Der er heldigvis ikke nogen af os der har det.

Nu skal vi bare igang med at finde den rigtige og den bedste gynækolog, og så skal vi have en baby!

Hvem er den rigtige gynækolog for os?

Vi undersøger ventetider, anbefalinger og erfaringer på samtlige gynækologer i op til 40 kilometers afstand. Vi ender med at vælge en gynækolog ved navn Trine i Kolding. Selvom det er en køretur på 30 minutter hver vej, så er det hende der har kortest ventetid, og det er egentlig det vi går med på det her tidspunkt. Der er dog stadig 3 måneders ventetid, inden vi kan komme til forbesøg, som er der hvor gynækologen skal finde ud af om hun synes, at vi fejler noget.

Inden forbesøget i oktober 2018 skal Jesper aflevere en sædprøve og vi skal begge have taget en masse blodprøver. Da Jesper skal lave sædprøven, sidder jeg ude i venteværelset imens. Tal lige om en akavet og malplaceret følelse… Måske Jesper har haft det endnu værre end mig.

Forbesøget går glimrende. Gynækologen er yderst professionel og samtidig meget venlig. Jeg føler mig rigtig tryg her. Vi snakker først om os, om vi ryger, drikker eller andre ting som kan være med til at nedsætte chancen for at blive gravide. Herefter skal jeg have lavet en underlivsundersøgelse, og Jesper bliver ude i kontorafdelingen – vi er stadig ikke klar til, at han skal se mig med en anden kvinde i skødet…

”Prøv lidt mere”

Gynækologen fortæller os, at jeg ikke fejler noget, og svaret på Jespers sædprøve viser massevis af sædceller, som svømmer derudaf. Hun sender os hjem med beskeden om, at vi sagtens kan blive gravide selv, og vi aftaler, at hvis der ikke er sket noget til marts – så får vi hjælp hos hende. Dette foregår i oktober.

Udeblivelse af mens

Man skulle tro, at vi efter ventetid på over et år var blevet en smule tålmodige, men da jeg går 20 dage over tid i forhold til mens, og testen er negativ, kontakter vi gynækologen igen allerede start december. Vi starter op med det samme, og igen er hun (gyn.) utrolig venlig overfor os. Jeg starter op på clomid tabletter 5 dage, som skal stimulere mine æg, så de bliver store og flotte. Jeg bliver scannet på ca. CD (cyklusdag) 12 og får så ovitrelle injektion, som skal fremkalde min ægløsning. Ovitrelle er en sprøjte som skal ind i maven, og som giver ægløsning. Og så er det ellers under lagenerne. Eller over – alt afhængigt af hvad man er til selvfølgelig 😉.

Next step

Det prøver vi i 3 cyklusser fordelt over 4 måneder. Hun (gyn.) vil kun give os 3 behandlingsforsøg, og vi bliver derfor henvist til en fertilitetsklinik. Fertilitetsklinikken er af eget valg, og vi står imellem OUH og Horsens hospital. Horsens hospital har kortest ventetid (4 måneder) og ligger tættest på os (Vejle). Nu skal vi vente 4 måneder og så skal vi forhåbentlig have en baby! (med lidt mindre entusiasme end før).