Fredag aften tog jeg en ægløsningstest. De to streger var næsten ens. Vidste ikke om jeg evt. ville få en ægløsning i weekenden… Vi havde sex to gange i weekenden, håber det hjælper. Lørdag aften kl. 22 tog jeg Otrivelle. Det var overraskende nemt. Sprøjten ligner Puregon-sprøjten, men hormonet er bare i sprøjten allerede. Jeg skulle kun sætte en nål på og dreje hen på 250ie og så ind med den i maven. Vi gjorde det sammen og Henrik var som altid sød til, at overtage sprøjten, tage nålen af og smide den i en gul beholder til nåle, som man får på klinikken. Så var der bare tilbage at krydse fingre. Lørdagens test var blank, men søndag efter Otrivelle, var den positiv. Men det har noget at gøre med LH hormonet i sprøjten, så det kan man ikke regne med.

Alt så godt ud

Så kom dagen for 2. IUI. Henrik stod tidligt op og afleverede sæden kl. 8. Jeg ventede så på et opkald om, at de var klar til at jeg kom. De ringede kl. 10 og jeg kørte afsted med sommerfugle i maven. Da jeg kom skulle jeg vente i venteværelset. Kunne næsten ikke sætte mig ned, med den fulde blære jeg havde. Jeg ventede ikke så længe, før jeg blev kaldt ind. Det var en ny (igen) der tog imod mig. Tror ikke hun havde prøvet det før. Bagefter kom den sygeplejerske, som jeg håbede det ville være, da hun havde scannet mig i onsdags og er meget nærværende. Hos hende følte jeg ikke, at det var noget der skulle overstås. Hun forklarede det hele meget grundigt. Hun scannede mig på maven imens den anden foretog IUI, så jeg kunne se, når sæden blev ført op. 16 mill. blev der sendt afsted og de sagde det hele så godt ud og at det var en flot sædkvalitet. Det var hurtigt overstået og gjorde ikke ondt. Det eneste jeg kunne mærke var min fyldte blære, når hun trykkede scanneren ned på min mave.

Sidst kom jeg hurtigt ned fra lejet igen og synes det gik for hurtigt på en måde. Det er psykisk rart at blive liggende, så tyngdekræften kan ordne det sidste. Så jeg spurgte om jeg ikke kunne ligge i noget tid bagefter. Hun sagde, at det ikke ville gøre en forskel, men selvfølgelig kunne jeg det, og så kørte hun lejet op, så jeg lå med hovedet lidt nedad. Egentlig var et ikke så rart, når man ligger med spredte ben med udsyn til det hele, men rart ikke at have en masse ”snask” i trusserne bagefter.

Skylning af æggeleder og omlægning af afdelingen

Jeg havde undret mig over ikke, at have været gennem en skylning af æggeleder, da det bliver påpeget som en del af udredningen flere steder. Men havde tænkt, at det måske ikke havde betydning for mig. Men det ville sygeplejersken da lave en henvisning til, hvis jeg ikke blev gravid. De vil ikke komme ud for en evt. aflysning, hvis jeg er gravid. Det jo sådan set ok, men det skal foretages i starten af cyklus og så kan jeg nok ikke nå det i næste cyklus. Og med den info, fik jeg også at vide, at der vil være noget kursus, så de ikke vil kunne have tid til alle der er i behandling i min næste cyklus. Puha, krydser alt jeg har for, at jeg er gravid og at det ikke vil ske. Derefter sagde hun, at hun skulle informere om, at der er julelukket. Okay, det vidste jeg da godt… Det var godt nok tidligt at snakke om… Og ikke nok med det. Afdelingen skal rykke til Køge, de er dårligt informeret om det, så hun vidste ikke så meget. Om det er Køge eller Holbæk er lige meget for os, der er lige langt. Men vi har været rigtig kede af, at skulle køre så langt, så tit og jeg fandt ud af, at det tætteste sygehus er i Roskilde, som Holbæk samarbejder med. Min svigerinde nævnte en dag, at de blev scannet i Roskilde og IUI og IVF foregik i Holbæk. Så jeg forhørte mig om muligheden for at skifte sygehus. Hun sagde, at jeg skulle have en ny henvisning, men at det kunne vi gøre, hvis jeg ikke blev gravid.

Jeg spurgte lidt ind til træning igen og de sagde det var godt at motionerer. Jeg tænker, at jeg vil begynde, at gå i stedet for at løbe, men jeg må jo godt løbe med en puls under 130. Det bare lidt svært, når man ikke har noget pulsur og jeg er ikke tryg ved det. Så vi vil begynde at gå 5 km, Henriks løberute. Det synes han kunne være hyggeligt. Vi snakkede lidt videre om, at jeg håber det vil lykkes og så sagde hun, at problemet ved IUI er, at man ikke kan se om, der er et æg i ægblæren. Ved IVF ser man ægget, så man ved det er der.  Så vi må håbe der er et lille fint æg, der en dag bliver vores barn.

Tak fordi I læste med <3