Har du læst fortællingen om vores 2. IUI-forsøg? Selvfølgelig har du det! Skulle du nu have glemt det, fordi du har haft for meget arbejde eller vasketøj, så skynd dig lige at gøre det. Ellers er det svært at følge med nu.

Indkaldelse til gynækologisk undersøgelse

Den 08.02.17 kl. 10.45. Dato og tid for den frygtede undersøgelse af ”den mærkelige opklaring”. Tumoren. Jeg var nervøs, men mere end klar til at få det overstået. Det var sådan en undersøgelse, hvor man blev anbefalet at tage en pårørende med. Det blev Jonas, min mand, for han skulle alligevel ikke andet den dag. Faktisk ville jeg helst gøre det selv. Sådan er jeg nemlig bare som person. Helt utrolig selvstændig og uafhængig. Men nu hvor han var med, var det fint at han gerne ville holde mig i hånden under undersøgelsen. Det var faktisk rart nok. Og trygt. Jonas er god til at holde i hånd.

Lægesekretæren, lægen, uddannelseslægen og Jonas

4 sæt øjne. Det er hele 8 øjne, der kiggede på mig, mens jeg lå der på briksen, halvnøgen og blottet, bange og nervøs. Lægen fandt et ualmindeligt langt apparat frem. ”Nå, så han vil scanne mig uden på maven. Super fint.”, nåede jeg at tænke, inden det ualmindeligt lange apparat var stukket så langt op i privaten på mig, at jeg næsten fik det galt i halsen. Av, av, av. Apparatet blev vendt i alle kroge, som det var muligt at finde. Konklusionen var dog hurtig og klar. Faktisk også positiv. Det viste sig at være en dermoidcyste. Måske ved du, hvad sådan en er for noget. Hvis ikke, så kommer der lige en kort beskrivelse her:

Dermoidcyste, cystis dermoides, abnorm dannelse, som består af et sækformet hulrum (cyste), der indeholder fx hud, hår og talgkirtler på et sted, hvor disse strukturer normalt ikke findes.

Ja, det lyder hamrende ulækkert, men man dør ikke af det. Begravelsen hermed afblæst. Lægen mente, at det var bedst at lade den sidde. Fjerner man den, vil man højst sandsynligt skulle fjerne hele den ene æggestok og æggeleder, hvilket ikke vil gavne fertiliteten. Lægen havde også flere gode nyheder.

Et lille æg

Sad der sørme også. En lille fin størrelse, som absolut var klar til afgang. Det var uvirkeligt og glædeligt. Jeg havde igen lavet et æg og det begyndte at ligne et mønster. Sådan et rigtigt cyklusmønster, som man kan regne med. Straks efter undersøgelsen ringede jeg til min faste gynækolog med nyheden om ægget. Han bad mig tage Ovitrelle ægløsningsprøjte samme aften og komme til insemination 2 dage senere. Jeg husker det som værende helt perfekt, da vi igen kunne køre et forsøg mere eller mindre hormonfrit og jeg skulle ikke rende så meget ved gynækologen denne gang. Dobbelt op på helt vildt glædeligt.

Den 10.02.17

Blev jeg atter insemineret og sendt hjem på de vanlige 14 dages ventetid. De 14 dage var lette denne gang. Faktisk glemte jeg ind i mellem, at jeg befandt mig i venteperioden. Jeg var jo også ved at blive rutineret i det og fertilitetslivet var ved at blive vores hverdag, sådan helt for alvor. Jeg tog ingen test før tid og tænkte ikke ret meget over, om jeg måtte spise eller drikke det ene og det andet. Jeg levede bare. Måske fordi jeg hele tiden havde fornemmelsen af, at den ikke var hjemme. Igen ved jeg ikke, om det var mavefornemmelsen eller fordi jeg havde mistet troen. Måske lidt af begge dele. I hvert fald fik jeg ret og på testdagen 14 dage senere var testen ikke andet end bragende negativ og den blev trampet i stykker, inden den blev kastet ned i skraldespanden med ualmindelig hård kraft. Sådan noget pis! Jeg fik desuden heller ikke menstruation denne gang, hvilket igen, igen, igen var til stor undren for gynækologen. ”Jamen du skal altså bløde, hvis du ikke er gravid”, har han sagt alle gange. Men sådan blev det altså ikke.

I næste indlæg kan du læse, hvordan vi kom i gang med et 4. IUI-forsøg, hvor vi egentlig regnede med at blive afsluttet og henvist videre til IVF.

Dette er mit fertilitetsliv

Tak fordi du læste med

Leah Rundblad